Under store brandtaler og med retorik der fik tankerne til at falde tilbage til New Deal og Marshall Planen blev vores nye regerings storslåede kickstart skudt i gang. Nu skulle der igen gang i hjulene, vækst og beskæftigelse skulle i fokus efter et årtis uansvarlige, ufinansierede skattelettelser, social massegrav og massakre på den offentlige sektor.
Siden er tiden gået, arbejdspladserne er udeblevet, væksten er gået helt i stå, boligmarkedet ligger i ruiner, der går stort set ikke en uge uden man hører om virksomheder, der flytter væk og tager velstand og beskæftigelse med sig. Statens finanser er udelukkende holdt nogenlunde under kontrol af en syndflod af nye afgifter på virksomheder og forbrugere.
Hvad skete der, må normalt tænkende mennesker spørge sig selv, hvad blev der af de lovede arbejdspladser og hvor blev væksten af. For at svare på det spørgsmål bliver man nødt til at kigge nærmere på, hvad regeringens kickstart egentligt betyder for samfundsøkonomien og på hvad der skal til for at sådan en kickstart vil have en virkning af betydning på vækst og beskæftigelse.
Fundamentet for kickstarten skal findes i økonomisk teori, den Britiske økonom John Maynard Keynes opdagede og beskrev for omkring 100 år siden hvordan man via finanspolitik kunne stimulere samfundsøkonomien med offentligt styret aktivitet i en lavkonjunktur, på en måde så vækst og beskæftigelse blev genetableret. Hans teorier var banebrydende, såvel som de var og er blandt de absolut vigtigste teorier nogen økonom nogensinde har bidraget med, den økonomiske videnskab havde ikke været det samme, uden den forståelse af dynamikker i samfundsøkonomien, vi har på grund af Keynes. Dette er ubestrideligt og anerkendt af enhver økonom, selv hans største kritikere i den økonomiske videnskab anerkender det faktum. Det helt centrale fundament i hans teorier er de såkaldte multiplikatorvirkninger.
Kort fortalt er multiplikatoren en størrelse, der får effekten af eksempelvis et finanspolitisk indgreb til at virke med en større effekt end blot størrelsen det oprindelige indgreb. Eksempelvis kan regeringen give en entreprenør 1 million kroner til at bygge en vej, dermed er samfundsøkonomien blevet stimuleret med 1 million kroner. Eventyret stopper dog ikke der, entreprenøren , dennes ansatte og leverandører vil naturligvis også bruge deres del af millionen på at købe ting og sager, dermed er pengene kommet i cirkulation og vil blive ved med at generere økonomisk aktivitet i samfundet hver gang pengene skifter hænder og ret hurtigt vil det skabe arbejdspladser og økonomisk vækst. Der har naturligvis været en del kritik af denne teori blandt andre har endnu en af historiens væsentligste økonomer Milton Friedman vist hvordan det er at krav, at man har et ledigt kapitalapparat for at indgrebet overhovedet skal have en effekt, ellers vil man blot skabe inflation uden at skabe hverken vækst eller beskæftigelse og dermed bringe sig selv i en værre sitaution end inden indgrebet, altså samme arbejdsløshed og lave vækst men samtidig højere inflation, det fænomen kender blandt andre tidligere statsminister Anker Jørgensen en del til. Nærmere beskrivelser af Keynes, multiplikatoren og diverse kritik kan findes i enhver lærebog om makroøkonomi.
Hvis man ser lidt nærmere på hvordan en sådan multiplikator ser ud opdager man hurtigt, hvorfor Helles kickstart har begrænset virkning selv uden at tage højde for Friedman og andres kritik. For at forsimple problematikken kan man tage et ret højt abstraktionsniveau, men tilsvarende mere komplekst sammensatte multiplikatorer eksempelvis fra de store makroøkonometriske modeller ADAM m.fl. ville principielt vise samme logik.
I en økonomi på højeste abstraktionsniveau vil effekten af et finanspolitisk indgreb se ud som følger.
DY = DG*1/(1-bc)(1-bt)+bm
Dvs ændringen i økonomisk aktivitet (DY) er en funktion af ændringen i finanspolitikken (DG) samt multiplikatorvirkningen. Multiplikatorvirkningen er det sidste led i sammenhængen
1/(1-bc)(1-bt)+bm hvor,
bc er den marginale forbrugskvote af indkomst, bt er skattetrykket og bm er den marginale importkvote ved indkomst.
Det fremgår tydeligt heraf at et meget højt skattetryk vil reducere effekten af det finanspolitiske indgreb markant. Heraf ser vi også at man i enhver økonomi har et tydeligt politisk valg, man kan ikke samtidig have et ekstremt højt skattetryk og samtidig muligheden for at føre en effektiv finanspolitik.
I Danmark har vi et ekstremt højt skattetryk, samtidig har vi en stor importkvotient, derfor vil finanspolitik ifølge det teoretiske fundament regeringens kickstart hviler på ikke virke. Vi behøver derfor ikke engang tage højde for diverse kritikere af traditionel keynesiansk finanspolitik, deres eget teoretiske fundament siger, at det ikke vil virke.
