Kinas aktiemarkeder har været i fald den seneste måned. Status er at kursværdien er reduceret med 38pct.
Igennem artiklen antydes at kursenner blev hjulpet på vej til deres store stigning ved hjælp af lånemidler - og det nuværende fald forsøger man fra centralt hold at stoppe ved at tillade pensionsfondene at opkøbe aktier.
Idéen om at økonomien skal planlægges fra centralt hold for at "stabilisere" markedet (læs: manipulere) er hverdagskost for samtlige nationaløkonomier. På europæisk plan er det for tiden ECB der skal forsøge at undertrykke markedets disciplinerende prissætning på Grækenlands problemer.
For Kinas vedkommende opsummeres tanken om at markedsdeltagerne alle tager fejl, de centrale bureaukrater har ret og skal bruge kunstige midler til at opretholde en planlagt kurs i det følgende citat:
"Det har er en reel test for lederskabet. De skal redde markedet med næb og klør. Et "Hvad nu hvis" scenarie er ikke en option. Hvis formuerne hos mere end 80 mio. individuelle investorer fordamper vil det medføre utænkelige sociale problemer for landet," siger økonom Zhao Xijun fra Renmin University School of Finance i Beijing til Bloomberg News.
Sådanne udtalelser er helt almindelige i vores egen planøkonomi - men for Kinas vedkommende virker det dog mere nærliggende at tænke om økonomien som en plan- fremfor markedsøkonomi. Idéen er dog den samme - markedet tager altid fejl når det forsøger at korrigere for ubalancer, og de centrale aktører skal intervenere for at rette op. Underforstået: Der er ingen risiko ved at pumpe enorme mængder penge ind i markedet for at opnå et politisk resultat.
Markedsdisciplin duer ikke, vi skal have socialiseret risikoen, ellers dør baby.
