Klassekammerat-effekten er en illusion

Den gængse opfattelse af at stærke elever løfter niveauet for de elever, som er knap så begunstigede, holder ikke stik i virkeligheden, viser ny an...

Ikke angivet Ikke angivet,

17/04/2015

Den gængse opfattelse af at stærke elever løfter niveauet for de elever, som er knap så begunstigede, holder ikke stik i virkeligheden, viser ny analyse.

Hidtil har den gængse opfattelse været, at klassekammerat-effekten hviler på det faktum, at tilstedeværelsen af stærke elever i en klasse har en positiv effekt på klassens svagere elever. Det holder ikke stik, viser ny CEPOS-analyse. Den tidligere forskningen på området hat har været begrænset, og CEPOS’ CEPOS’ nye analyse er gennemført med udgangspunkt i data helt ned på de enkelt-elever-niveau.

På basis af hver enkelt elevs socioøkonomiske baggrund (køn, etnisk oprindelse, forældrenes uddannelse og indkomst m.m.) undersøges effekten af forskellige elevsammensætninger på hhv. svage og stærke elever præstationer. 

CEPOS’ nye analyse viser, at skoleklasser med en høj socioøkonomisk spredning i elevsammensætning gennemsnitligt får bedre resultater. Analyseres der i stedet på den enkelte elevs resultater, er klassekammerat-effekten anderledes end tidligere antaget: 

”Man har hidtil antaget, at en større spredning i elevernes socioøkonomiske baggrund ville styrke de svage elever, men undersøgelsen viser, at det modsatte er tilfældet. Det, vi ser, er, at i klasser med en mere heterogen elevsammensætning, præsterer de svage elever dårligere, end man ellers kunne forvente, mens de stærke elever præsterer bedre”, udtaler forskningschef Henrik Christoffersen. 

Hvis man tillige fokuserer på specifikke elev- og forældrevariabler, bliver billedet mere komplekst og muligheden for at udnytte klassekammerat-effekten gennem planlægning ligeså:

”I vores analyse kan vi identificere flere specifikke faktorer i klassesammensætning, som kan påvirke klassens elever positivt hhv. negativt. Eksempelvis vil det have en positiv effekt på klassens elever, at have elever med selvstændigt erhvervsdrivende mødre med en årsindkomst på over 500.000 kr. Der kan være tale om meget specifikke og særprægede klassekammerat-karakteristika, som gør en forskel. I praksis vil det derfor være en noget nær umulig planlægningsopgave at identificere og fordele elever optimalt i forskellige klasser eller skoler med henblik på at optimere klassesammensætning ud fra klassekammerateffekt-hensyn. Det kan man simpelthen ikke”, udtaler forskningschef Henrik Christoffersen.

I 2012 indgik en forligskreds bestående af daværende regering (S, RV og SF) samt Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative en politisk aftale, som gjorde mangfoldighed og inklusion til en egentlig målsætning for folkeskolen.

”Ved folkeskoleforliget i 2012 gjorde forligsparterne inklusion til en målsætning i sig selv uden erklærede mål eller forventede effekter. Hvis håbet var, at forliget skulle have en positiv effekt på svage elevers læring, tyder vores undersøgelse på, at den større spredning i elevsammensætningen, sandsynligvis ikke er vejen at gå. Men mere forskning på området er nødvendig”, udtaler forskningschef Henrik Christoffersen.

Analyserne i arbejdspapiret Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde med Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) med data fra Danmarks Statistik.

Læs hele analysen på CEPOS' hjemmeside

Kilde: