Økonomi vs. virkeligheden

Jeg bliver så træt af, at politikerene bruger økonomer som deres sandhedssigersker

Pernille Birch,

05/02/2015

Jeg bliver så træt af, at politikerene bruger økonomer som deres sandhedssigersker. Det viser meget lidt indsigt i videnskaben økonomi og der er nogle myter vi skal have aflivet.

Kære borgerligt sindede. Erhvervsfolk er ikke guddommelige, altvidende og hjertevarme mennesker, og deres agenda er ikke altid den bedste for hverken samfundet eller den økonomiske udvikling. De vil bare maksimere deres egen profit. Dog kan man mene, at denne søgen efter profitmaksimering kan udnyttes til at opnå et bedre samfund. Men jeg bliver så træt af "erhvervslivet efterspørger det" som et argument. De har ikke altid ret. Heller ikke hvis man ønsker et mere liberalt samfund.

Kære radikale og andre "midtersøgende" typer. De økonomiske vismænd har ikke altid ret. Økonomi er ikke matematik, og har derfor ikke noget endegyldigt resultat man kan sætte to streger under. Vismændene kan kun give et bud på, hvordan vi ændrer på forskellige økonomiske faktorer. Hvis man ber dem om at finde ud af, hvordan vi øger væksten, vil de give dig et svar på det. Hvis du beder dem finde ud af, hvordan man øger mangfoldighed, vil de nok kigge lidt mærkeligt på dig og forsøge at lave en underlig graf I excel. De er ikke I stand til at fortælle dig, hvad der er det bedste for samfundet, det er der ingen der kan. Desuden bygger alle deres beregninger på antagelser om samfundet - ikke virkligheden.

Kære venstreorinterede individ. Man kan ikke "sætte mennesket før markedet" som I er så glade for at sige. Det er jo menneskerne der er på markedet, og derfor giver denne lille frase overhovedet ingen mening. Det er som om, at det som socialist er blevet forkert at sige, at man er i mod den socioøkonomiske tænkning, der hedder markedsøkonomi, så derfor siger man noget vrøvl i stedet for man at sige, hvad man virkelig mener: At man ønsker mere regulering, så man får fordelt rescourserne mere lige og at markedet ikke er den bedste til at gøre netop dette. At det så er møghamrende usolidarisk og at denne måde at tænke økonomi på så har placeret mange mennesker på overførselsindkomster og et mentalt sted langt væk fra det fungerende samfund, det er så en helt anden sag.

Kilde: