Økonomiske mirakler - vækstplanen skaber ingen vindernation

Vil vækstpakken skabe vækst?  Og er det virkelig det bedste, et folketingsflertal kan blive enige om? Vil det vende udviklingen i Danmark fra at være en taber- til en vindernation?

Næppe

Som økonomer ved vi ret meget om, hvad der skal til for at skabe økonomiske mirakler. Vi har lært af de sydøstasiatiske tigerøkonomier, af Indien, Kina, Chile, Peru og af flere afrikanske lande.

Der finde ikke én rigtig vej, alle lande er forskellige i udgangspunkt, men der er fælles træk ved alle økonomiske mirakler: Det handler om institutioner.

Frihed og velstand

Fred, sikkerhed, beskyttelse af den private ejendomsret og et effektivt, ukorrupt og fair retssystem, der kan håndhæve indgåede aftaler kombineret med en udpræget grad af økonomiske frihed og institutioner, der giver de rette økonomiske incitamenter, så de kreative energier fra millioner af mennesker kan frigives, der hver især stræber efter at få det bedste ud af den situation, de befinder sig i, og som opererer på et marked, hvor der er objektive kriterier for succes og fiasko, kort sagt: en kompetitiv markedsøkonomi.

At frihed og velstand går hånd i hånd er ingen tilfældighed. Økonomisk vækst opstår, når millioner af mennesker stræber efter at forbedre tilværelsen for sig selv og deres familie, og når de har de bedste betingelser for det i en kapitalistisk markedsøkonomi med en høj grad af personlig frihed.

Kultur har betydning

Der er meget andet, der spiller ind: Kultur har betydning.

Er befolkningen præget af en protestantisk arbejdsetik, er det fremmende for udviklingen af kapitalisme. Det har den historiske udvikling vist. Men stræben efter at få det bedste ud af den situation, man befinder sig i, er universel. Men kontraproduktive kulturelle og religiøse praksisser og dogmer kan hæmme den økonomiske udvikling.

Religiøst betingede hindringer for udviklingen af et effektivt finansielt system pga. forbud mod at opkræve renter af lån kan hæmme udviklingen. Det samme gælder, hvis samfundets normer ikke er fremmende for videnskabelig udvikling og betragter Sandheden som givet en gang for alle i en bog skrevet for 1400 år siden, eller hvis der ikke er ligestilling mellem kønnene, så kvinder hindres i produktiv virksomhed. I mange udviklingslande har kvinder ellers vist sig at være dem, der har det største incitament til at stræbe efter at forbedre deres egen situation, især hvis de er alene med børn.

Væksten kan også hæmmes, hvis samfundet er skarpt stratificeret i kaster eller klasser, der hindrer social og uddannelsesmæssig mobilitet.

Hersker der en liberal kultur, hvor individualisme, frihed og personligt ansvar er i højsædet, så er det fremmende for væksten, hvorimod kollektivistiske kulturer virker hæmmende.

Men også kultur ændrer sig over tid. For 100 år siden var der en lang mere liberal kultur i Danmark, og især i de seneste 40 år er den blevet markant mere kollektivistisk.

Er væksten gået permanent i stå i Vesten?

Der har været en del debat blandt økonomer om, hvorvidt væksten permanent er gået ned i hastighed i Vesten.

Vi skal ikke forvente kinesiske vækstrater, for Kina er stadig i en udviklingsfase, hvor de på mange områder stadig vokser gennem teknologisk ”catching up”, og fordi der er store arbejdskraftreserver i den kinesiske økonomi, der kan flyttes fra lavproduktiv beskæftigelse i landdistrikterne til højproduktive erhverv i byerne (kaldet Petty-effekten).

Men der er ingen grund til at tro, at de vestlige lande ikke igen skulle kunne opnå vækstrater som i Korea eller Chile, altså 4-6 pct. om året. Det handler om institutioner.

Institutionerne er afgørende, og spørgsmålet er, om vi igen indretter os, så vi igen giver individerne de bedste muligheder for at stræbe efter at forbedre deres egen situation.

Visse institutioner er gode i Danmark

Der er mange ting, der fungerer godt i Danmark: Der hersker fred og sikker, vi har et effektivt og fair retsvæsen, en god beskyttelse af den private ejendomsret og en ukorrupt offentlig sektor. Vi har også en relativt effektiv finansiel sektor, ikke mindst hvad angår boligfinansiering.

Det er også let og ubureaukratisk at starte egen virksomhed, ogarbejdsmoralen er høj på trods af et højt skattetryk og høje overførselsindkomster.

På de fleste friheds ranglister ligger Danmark højt.

Andre institutioner er ringe

1) Det største problem er det høje skatte- og afgiftstryk. Det er dræbende for initiativ, virkelyst, arbejdssomhed, sparsommelighed, investeringer og løbe en risiko ved at starte egen virksomhed. Skatter og afgifter forvrider alle beslutninger og hæmmer incitamenterne til produktiv virksomhed.

2) Også overregulering er et problem. Det hæmmer konkurrencen især i hjemmemarkedserhverv, ligesom høje transaktionsomkostninger hæmmer dynamikken i erhvervslivet. Også arbejdsmarkedet er overorganiseret. Det hæmmer lønfleksibiliteten, og den sammenpressede lønstruktur gør det vanskeligt at honorere dygtige medarbejdere efter fortjeneste. Høje overførselsindkomster og højt skattetryk forværrer problemet.

3) Det faglige niveau i folkeskole, gymnasium og på videregående uddannelser er lavt, ligesom afkastet af at tage en uddannelse er lavt. Til gengæld spildes store beløb på at overuddanne grupper og på efter- og voksenuddannelse, der ikke øger produktiviteten.

4) Endelig – og måske alvorligst – er der noge helt galt med den danske mentalitet. Danskerne er domineret af en kollektivistisk tankegang. Personligt ansvar, at være selvforsørgende og ikke ligge andre til last er ikke længere dominerende værdier. Danske forældre tillægger det ikke særlig stor betydning, om det faglige niveau i skolen er højt, eller om deres børn er blandt de bedste. Flid, dygtighed og disciplin er ikke længere i højsædet. Der er opstået en krævementalitet i forhold til den offentlige sektor, og mange fralægger sig – og fratages – det personlige ansvar af barnepigestaten.

Meget ville ændre sig, hvis skatte- og afgiftstrykket var markant lavere.

Fra taber- til vindernation

Der er desværre ikke nogen partier – ud over LA – der er optaget af det store billede, og som rent faktisk har en politik for at vende dansk økonomi fra at være en taber- til en vindernation.

LA’s 2020 plan vil være et stort skridt i den rigtige retning. En maksimal indkomstskat på 40 pct. og en halvering af selskabsskatten vil være et stort skridt i den rigtige retning, og det vil givetvis også få en positiv effekt på den danske mentalitet, men der skal meget mere til. Et flertal i Folketinget mener desværre, at langt, langt mindre er noget at være stolte af.

Målet er ikke alene at skabe et økonomisk mirakel i Danmark, selv om det ville være velkommen. Den større frihed, der er velstandens forudsætning, er et mål i sig selv.

30 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere