Jeg husker ikke historien bag kontanthjælpens indførelse, beklager. Og i skrivende stund orker jeg ikke at undersøge den nærmere, men i min barndom - det er længe siden - var der på mange gadehjørner en aviskiosk med en handicappet indehaver. Vores lokale kioskejer havde en piratklo på den ene hånd så den nemt kunne fiske aviserne frem. Han tjente næppe det store, men han var selvstændig og ingen så skævt til ham. Han gjorde hvad han kunne.
I dag tænker jeg at vi aldrig skulle have fraveget princippet om hjælp til at komme videre, og kun til at komme videre, ikke til at gå i stå og indrette sig på hjælpen. Det offentlige burde hjælpe mindre arbejdsdygtige eller uforskyldt arbejdsløse i gang med en mindre virksomhed eller et skånejob, vi skulle aldrig have udbetalt ved kasse et - forever and ever som vi gør i dag.
Min bedstefar, selvstændig erhvervsdrivende i 1930'erne, smed en af sine sønner ud hjemmefra, da han ikke ligesom gad stå op om morgenen og lave noget. Han hutlede sig med brødrenes hjælp igennem en tid, men klarede sig i længden og fik kone og børn.
Der er desværre for meget moderlig omsorg i socialhjælpen i dag, og det fortsætter med rød blok.
