Lavere bilafgift får flere i job end håndværkerfradrag

Læs det beregningstekniske Appendix her Dette notat omhandler hvilke politiske tiltag man kan lave for at øge beskæftigelsen

Ivan Erik Kragh,

24/02/2015

Læs det beregningstekniske Appendix her

Dette notat omhandler hvilke politiske tiltag man kan lave for at øge beskæftigelsen. Efter statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen proklamerede, at Venstre ønsker at genindføre BoligJobordningen, kan der stilles spørgsmålstegn ved beskæftigelseseffekten heraf. Som det fremgår af Vækstplan DK afsat man samlet 3 mia. kr. til BoligJobordningen, Regeringen forventede en beskæftigelseseffekt på 4.000 personer. Det er derfor interessant, at se på nettoomkostningerne pr. person af BoligJobordningen samt at forholde sig til andre alternativer.

Tager man udgangspunkt i beregninger foretaget af Finansministeriet er der en betydelige samfundsøkonomiske gevinst, ved at flytte folk fra offentlig forsørgelse til lønnet beskæftigelse. Det er derfor essentielt at lave et tiltag, der øger beskæftigelse så billigt og mest effektivt som muligt. Den nuværende BoligJobordning har nogle væsentlige svagheder, dels er nettoomkostningen over 400.000 pr. beskæftigede og dels er den strukturelle effekt af ordningen minimal. På sigt forventes BoligJobordningen maksimalt at hæve den strukturelle beskæftigelse med ca. 1.000 - 1.300 personer svarende til en nettopris på 1.3 mio. kr. pr person der overgår fra ledighed til lønnet beskæftigelse.

Et alternativ til BoligJobordningen kunne være, at sænke registreringsafgiften. I følge beregninger fortaget af Finansministeriet vil man kunne hæve arbejdsudbuddet med ca. 10.000 personer ved at reducere registreringsafgiften med 5 mia. kr.. Der er klart nogle fordele ved at reducere registreringsafgiften frem for at videreføre BoligJobordningen. For det første er BoligJobordningen en midlertidig ordning der subsidiere en specifik branche, som flytter husholdningernes penge fra en branche til en anden (fortrægningseffekten). For det andet er en reducering af registreringsafgiften en permanent forøgelse af arbejdsudbuddet, man kan derfor forvente at øge beskæftigelsen på sigt med ca. 10.000 personer.

En reduktion af registreringsafgiften forventes netto at koste ca. 190.000 kr. pr. person der overgår fra ledighed til beskæftigelse. Ser man på hvor mange man kan få i beskæftigelse for 1 mia. kr. ved at reducere registreringsafgiften eller videreføre BoligJobordningen fås hhv. 5.300 og 2.300 personer. Altså vil en reduktion af registreringsafgiften for 1 mia. kr. give 3.000 flere i arbejde end BoligJobordningen.

Kilde: