Miraklernes tid er ikke forbi. I dag har jeg fået en indlæg om fremtidens overflod i Politiken. Her er den i uforkortet udgave:
Mogens Lykketoft er en dygtig og sympatisk politiker, og der er ham velundt, at han nu får æren af at blive formand for FN’s generalforsamling.
Det er imidlertid dybt bekymrende, at et ellers veluddannet og oplyst menneske, er faldet pladask for det neomalthusianske præk om knaphed på ressourcer, som en grænse for menneskenes vækst og velstand og som den eneste løsning foreslår et mareridtssamfund, hvor vi skal spæge vort kød, mens statslige smagsdommere rationerer, hvad vi må forbruge.
