Lisbeth Zornig og Karina Pedersen har to meget forskellige syn på, hvordan man håndterer underklassens problemer. Det interessante er her, at Lisbeth Zornig siger, at Karina Pedersen "har tigget" hende om penge, som hun ikke har betalt tilbage.
»Normalt beskytter jeg udsatte mennesker som Karina - men når hun puster så giftigt til en debat og risikerer at sætte indsatsen overfor udsatte årtier tilbage, må jeg reagere!,« skriver hun og fastslår, at Karina også tigger.
»Det interessante her er, at Karina skylder mig rigtig mange penge, som jeg har lånt hende af flere omgange til bl.a. husleje, fordi hun tiggede om dem, så hun og hendes barn ikke skulle havne på gaden. Hun har ikke betalt dem tilbage. Hun skylder også i hvert fald én anden, ved jeg. Så argumentet om, at man ikke skal give penge til fattige, når de beder om det, er hun selv antitesen på. Hun tigger. Og dermed holder enhver seriøs debat om hendes syn på udsatte op for mig. Det er nemt ikke at være på kontanthjælp, når man låner privat, uden at betale tilbage,« lyder Zornigs replik.
Det er noget af en beskyldning. Uanset, om det er rigtigt, mener jeg, at Zornig misser den principielle forskel på at have ret til kontanthjælp og så at låne fra private. Sidstnævnte svarer til, at civilsamfundet tager hånd om de fattige i stedet for staten.
