Mytedræberen – Ulighed og “Working poor”

LÆS NOTATET HER Denne analyse tager udgangspunkt i debatten omkring hhv

Ivan Erik Kragh,

25/07/2016

LÆS NOTATET HER

Denne analyse tager udgangspunkt i debatten omkring hhv. indkomstulighed og ”working poor” blandt OECD’s medlemslande. Analysen bygger på resultater fra tre tidligere rapporter ”In It Together – Why Less Inequality Benefits All, 2015”, ”Income Inequality Update (June 2014)” samt ”Flere danskere er “working poor” end i Tyskland (maj, 2015)”.

Analysen finder på baggrund af tal fra Finansministeriet og OECD, at Danmark i 2012 er det mest lige land blandt OECD’s medlemmer. I henhold til Finansministeriet og Danmarks Statistik finder analysen, at såfremt man ønsker at sammenligne indkomstuligheden i Danmark med andre lande, anbefales det at bruge OECD’s opgørelse frem for EUROstat.

Tyskland refereres ofte til som et eksempel på hvordan ”working poor”s ville kunne komme til at se ud i Danmark. Det hævdes ofte, at Tyskland har oplevet en stigning i ”fattige-arbejdende” 18-65 årige samt at denne grad skulle være højere i Tyskland end i Danmark. Analysen finder ikke belæg for denne påstand, men tværtimod modbeviser analysen påstanden. I analysen fremgår det, at Tyskland endnu engang er det land i OECD med den laveste grad af ”working poor”. Dernæst finder analysen at Danmark har oplevet et fald i andelen af 18-65 årige ”working poor”. Danmark går således fra at være landet med den 3. laveste grad til landet med den 2. laveste grad af ”fattige-arbejdende”.

Til sidst finder analysen ingen statistik sammenhæng mellem niveauet for ændringen i indkomstuligheden i tre udvalgte perioder (1985-2012, 2000-2012 og 2007-2012). Indregnes Mexico ikke i opgørelsen er der en lille tendens til, at lande med et højt niveau over en årrække har reduceret uligheden mere end lande med en lav grad af ulighed for begyndelsestidspunktet. Dertil skal nævnes, at denne sammenhæng ikke er entydig og baseres udelukket på reduktionen af uligheden i Spanien. Korrigeres opgørelsen for både Spanien og Mexico fås en korrelationskoefficient på 0,12.

Kilde: