Nationalbanken genoptager hjælpen til statens gældsættelse | Nationalbanken

Nationalbanken begynder nu sin gradvise tilbagevenden til det man kalder "normale tilstande" hvor Nationalbanken vil afholde auktioner over statsob...

Uffe Merrild,

28/08/2015

Nationalbanken begynder nu sin gradvise tilbagevenden til det man kalder "normale tilstande" hvor Nationalbanken vil afholde auktioner over statsobligationer (fordi staten skal bruge 126 mia i 2015 og 144 mia nye kronesedler næste år, delvist til at finansiere sit underskud og delvist til at finansiere gældsfornyelse) og samtidigt vil de midlertidigt forhøjede foliorammer blive sænket.

Man forventer dog også en rentestigning på indskudsbeviser i nær fremtid.

Foliorammen er interessant fordi den benyttes af Nationalbanken til at herske over banksektorens incitamenter. Foliorammen er en konto som hver bank har i Nationalbanken hvor bankens difference mellem udlån og indlån står - dvs. hvis en bank er fyldt med indlån så har de en stor foliobalance hos Nationalbanken. Foliorenten i Nationalbanken er 0pct. Hver bank er tilkendt en vis størrelse folioramme. Hver bank rammes derfor unikt baseret på Nationalbankens politiske vinde.

Når foliorammen er "fyldt op" må banken placere de overskydende midler i Nationalbank-papiret man kalder "indskudsbeviser" - og her er det pointen kommer: Indskudsbevisrenten er negativ, siden februar måned har den været på -0.75pct.

Så når Nationalbanken sænker foliorammen betyder det at visse banker kan blive nødsaget til at købe indskudsbeviser med negativ rente, og det koster derfor bankerne penge at have indskud.

Betydningen for den almindelige bankkunde bliver at banken taber penge på at tiltrække yderligere indskud, og banken får mere ud af at låne pengene ud. Banken får et incitament til at sænke udlånsrenten eller slække på kravene til udlån. Lykkes det banken at låne indskuddet ud, kan banken komme ned på foliorammen og undgå omkostningen af at placere penge til negativ rente.

Effekten af Nationalbankens centrale planlægning af vores renter og pengesystem er naturligvis at de dirrigerer markedet og allokerer resurser til lån eller indlån alt efter deres økonomiske teoretiske betragninger i deres elfenbenstårn. Her sidder de og tygger på markedsdata, forsimplet og altid bagud i tid, for at komme frem til deres rentesatser, foliorammer og generelle pengepolitik.

Hvis deres økonomiske teorier er forkerte så manipuleres hele vores pengesystem på en skadelig facon der skaber fejlinvestering af kapital og øger risikoen i samfundet. Således går danskerne uvidende rundt om de potentielle farer men tillader stiltiende central planlægning af hele pengesystemet.