Nationalbanken: Valutakøb for 106,3 mia. kr. i januar

I januar måned satte nationalbanken ny rekord for valutareserven (564mia kr), plus en faktor 2

Uffe Merrild,

03/02/2015

I januar måned satte nationalbanken ny rekord for valutareserven (564mia kr), plus en faktor 2.5 på den gamle rekord i opkøb af euro per måned (nu: 106.3mia kr) for at knække den stærke krone og følge euroen ned i dyndet.

Man kan kun gætte på hvad der sker, når ECB rent faktisk begynder at gå ud og trykke penge for at skabe inflation. Lige nu lever vi blot i forventningen om at programmet realiseres og i efterdønningerne på at Schweiz holdt op med at understøtte euroen for at devaluere francen.

Det bliver virkelig spændende at følge fra nu og til QE begynder at flyde ud i økonomien i marts måned. Hvor længe vil vi have negative renter? Hvor længe kan Lars Rohde fortsætte med at trykke kroner for at købe nytrykte euro?

Olien handles i dollars, som stiger i forhold til euroen, det kan betyde at når olieprisen stabiliserer sig på et højere niveau, vil vi ramme vores tidligere indenlandske brændstofpriser når man tager den tabte valutakurs i betragtning.

Den kommende tid er meget spændende!