Nationalbanken har kigget på vismændenes udtalelser, og har udgivet en kommentar desangående.
Jeg finder særlig interesse for følgende passage:
Nationalbanken skønner således, at arbejdsmarkedet hurtigere strammer til, og at arbejdsmarkedsgabet lukkes i løbet af de nærmeste år. Risiko en for at økonomien løber ind i flaskehalse synes undervurderet. Lønstigningstakten er aktuelt moderat, men må forventes at stige i de kommende år i takt med pænt voksende beskæftigelse med udgangspunkt i det laveste ledighedsniveau, der i nyere dansk historie er set tidligt i en opgangskonjunktur. Håbet er, at de foretagne strukturfor- bedringer og bedre konjunkturer kan tiltrække mange uden for arbejdsstyrken. Det forventer Nationalbanken også vil ske, men det er tilrådeligt ikke at sætte forventningerne til omfanget for højt.
Det flugter godt med ideen om at opsvinget er etableret, men at vi ret hurtigt risikerer at støde imod en mur fordi de kompetencer der skal bruges i opsvinget ikke kan findes i tilstrækkelig stor grad på arbejdsmarkedet.
Nationalbankens idé om at stramme finanspolitikken og reducere de offentlige underskud vil, efter min ydmyge mening, ikke frigive de kompetencer der skal bruges til opsvinget.
I min verden består opsvinget af særlig af en stigning i ordreindgangen for eksportvirksomhederne der producerer kapitalgoder, såsom maskiner, robotter og andet isenkram til produktionsindustrien. Her skal bruges ingeniører og metalarbejdere, og i disse to grupper er arbejdsløsheden mellem 2,5pct og 4pct.
Ved reduktion af de offentlige byggerier, de såkaldte offentlige "investeringer" vil der frigives betonarbejdere, tømrere, murere osv. - altså IKKE de kompetencer der skal bruges til at drive opsvinget i eksporten. Selvom de offentlige investeringer er tabsgivende og alligevel bør stoppes, vil man ikke opnå nirvana, altså en frigivelse af de kompetencer som opsvinget efterspøger, hvis man gjorde.
For at løse problemet, skal vi have fjernet den kunstige oppumpning af eksporten, fastkurspolitikken må klart forlades (af flere årsager, herunder ECBs pengepolitik) og markedet skal i større grad frigives til privat foretagsomhed. Overførselsindkomsterne skal beskæres dybt, statslig regulering af (især) de store industrisektorer skal ophæves og afgifterne på de basale livsnødvendigheder skal fjernes helt og aldeles.
Det skal være muligt at tage et lavtløsjob på markedsvilkår, og brødføde sig selv og sin familie uden staten fratager en så stor købekraft at der dannes en klasse af fattige i arbejde.
Vi får ikke et længerevarende opsving hvis vi booster en enkelt sektor så hårdt, at der ikke er arbejdsudbud nok med de rette kompetencer til at mætte efterspørgslen. Da ender vi i en situation hvor vi har satset benhårdt på een sektor, og igen må vi forvente at der ikke skabes jobs til de mange arbejdsløse. Den store skævvridning i efterspørgslen på kompetencer er et sats der vil koste os dyrt. Efterspørgslen skal jævnes ud over flere faggrupper, det betyder en stor omvæltning for arbejdsmarkedet og investeringerne i Danmark.
