I dag bragte flere medier nyheden at 1000kr sedlen kan være på vej ud. I tråden her på sitet har jeg skevet et par kommentarer angående farligheden ved det kontantløse samfund som jeg er nervøs for at vi bevæger os i retning af. Jeg synes for en god ordens skyld at jeg vil skrive lidt mere om emnet, da det ligger mig meget på sinde.
Jeg vil skrive om 3 del-emner nedenfor:
1) Reduktion af omkostninger i forbindelse med pengehåndtering
2) Udfasning af 1000kr sedlen for at bekæmpe kriminalitet
3) Negative renter i et kontantløst samfund
Reduktion af omkostninger i forbindelse med pengehåndtering
Helt overordnet set, så vil det natuligvis være alle til gode hvis samfundet bliver mere effektivt, at betalingerne lettes og omkostninger i forbindelse med betaling og transport af penge gøres så små som mulige. Her er jeg i en snæver vending enig med argumentet der siger at det vil lette de erhvervsdrivendes praksis hvis kontanter udfases af deres butikker.
Jeg vil dog kort pointere at der er en forudsætning der absolut må være til stede for at opnå den bedste virkning af udviklingen: Det skal foregå på markedsvilkår. Det er altafgørende for effektiv resursebrug at det er markedskræfterne der driver udviklingen, da en lovgivning både kan bruges til at socialisere såvel som til at liberalisere. Derfor støtter jeg ophævningen af kravet om kontantbetaling i alle butikker. Det må være op til den enkelte butiksejer at bedømme om det er noget hans kunder værdsætter. Den ene butik kan vælge det til, den anden kan vælge det fra. Det er essensen i liberaliseringer - man giver de to parter i handlen flere muligheder for at handle i fred.
Udfasning af 1000kr sedlen til bekæmpelse af kriminalitet
Det offentlige råd i Nationalbanken har tilsyneladende fundet det gunstigt for dem selv at anbefale en udfasning af 1000kr sedlen. Deres sædvanlige argumenter er at kriminelle bruger kontanter til at skjule deres indkøb, hvilket gør det sværere for myndighederne at skabe den nødvendige sikkerhed i samfundet til fredelige borgere. Hvorfor de kriminelle pludseligt udgør en fare nu, og ikke for 10 år siden, kan man fundere lidt over.
Det er naturligvis sandt at man kan ønske sig anonymitet i betalingsforbindelser af mange årsager. Eksempelvis fordi man ønsker at indkøbe maskingeværer for at terrorisere den lokale netto - en absolut forfærdelig plan som bør bekæmpes. Det bør straks påpeges at besiddelse af disse våben er ulovligt, det er ulovligt at udøve terror, og vi har allerede PET på sagen til at standse sådanne gerninger før de udføres i praksis.
Midlertid er der flere spørgsmål der i den forbindelse bør stilles. Eksempelvis bør man spørge hvorfor det er nødvendigt at gå efter pengene, når det kun er en del af organisationen bag terrorhandlinger der drejer sig om selve finansieringen. Der er mange andre vigtige elementer såsom kommunikation og transportmuligheder - men ingen taler om at ulovliggøre biler der kan transportere mere end 1 person, ingen taler om at ulovliggøre telefon og internet. Det er dog ret tydeligt at en terrorist bevæbnet til tænderne, uden transportmiddel og uden kommunikationsmiddel også er ganske kraftigt hæmmet i sine udfoldelser. Hvorfor skulle det være det næste logiske skridt at udfase 1000kr sedlen i kampen mod kriminalitet?
Derfor synes jeg det er letkøbt at gå efter kontanter, fordi nogle af samfundets afskum benytter dem til voldshandlinger. Der er masser af legitime årsager til at ville beholde kontanter, såsom privatkøb og ganske fredelig anonymitet.
I forbindelse med liberalisme og det frie marked bør man også rette en skarp kritik mod pengemonopolet som staten besidder. Så længe det er staten der dikterer hvad samfundet skal benytte som penge, sålænge findes der ikke innovation og brugerdrevet efterspørgsel på forskelligartede udforminger af penge. Det er derfor slet og ret bureaukratisk snobberi at udfase en pengeseddel med henvisning til floskler såsom at den kan bruges ulovligt. Det kan en bil og en mobiltelefon også, og tusind andre goder i samfundet har både en legitim og ærværdig anvendelse på den ene side samt en ulovlig og voldelig på den anden.
Negative renter i det kontantløse samfund
Den frygt jeg finder størst er derimod kombinationen af negative renter og et kontantløst samfund. Udviklingen med udfasning af kontanter foregår i hele den vestlige verden, hvor de store stater vedtager love der opstiller barrierer for brug af kontanter og udfaser de store pengesedler.
I Danmark har vi en af de laveste renter i verden, og der er tegn på at Nationalbanken må sænke renten endnu engang indenfor den nærmere fremtid, fordi kronens kurs er for høj i forhold til den synkende euro. Formentlig vil Nationalbanken snarligt reducere renten til -0.75pct sådan som vi oplevede knap og nap hele 2015.
I forbindelse med liberalismen og pengesystemet er det klart at det monopoliserede pengesystem bruges til at centralplanlægge økonomien ud fra et sæt økonomiske teorier der siger at renten skal sænkes hvis inflationen er lav, eller hvis den økonomiske vækst er lav, eller hvis det er fordelagtigt af anden årsag at sænke renten. De negative konsekvenser ved at sænke renten taler de fleste om i forbindelse med pensionsopsparinger, men de færreste kender østrigerskolens konjunkturcyklusteori, der lynhurtigt fortalt siger at rentemanipulation skaber cyklussen der giver periodevis opsving og recession. Teorien siger at cyklussen er ikke en integreret naturlig del af markedsøkonomien som ofte påstås, men er i stedet et resultat af staten og bankernes reduktion af renten på udlån og dermed en stigning i pengemængden.
Den danske økonomi kører ikke efter regeringens planer om vækst og større skatteindtægter, ligesom resten af europa lider vi alle under massiv regulering og høj beskatning. Disse strukturelle problemer forsøger man at drukne i billig kredit i håb om at nogen gider investere og andre vil forbruge. Med de udsigter der er for den europæiske og danske økonomi, så er det tvivlsomt om vi indenfor få år vil opleve en rente der er positiv, så meget såkaldt stimulans vil topbureaukraterne tilføre.
En af virkemidlerne i rentesænkning er at tilgodese forbrug og investering frem for at lade pengene stå på indestående i banken. I det kontantløse samfund kan regeringen og centralbanken i fællesskab udnytte den negative del af rentespændet, ved at fjerne muligheden for at trække indskud ud af banken til kontanter, så kan de tilskynde forbrug og investering med negative renter på indskud.
Bankkunderne kan naturligvis vælge at bytte indestående til guldmønter, men det logiske skridt for planlæggerne er at gøre det ulovligt at besidde guldmønter, med henvisning til at terroristerne også kan bruge dem som betalingsmiddel. En guldmønt har i skrivende stund en markedspris på ca. 8800kr.
Kort fortalt så har Nationalbanken to faciliteter hvor bankerne kan placere deres indskud. Dit indskud hos en bank står på bankens foliokonto (0 rente, endnu) hos Nationalbanken eller er brugt til at købe indskudsbeviser (dem med negativ rente) hvis foliorammen er "fyldt op". Dvs. jo flere indskud en bank har stående, som den ikke kan låne ud, jo større bliver bankens behov for at købe indskudsbeviser med den negative rente.
Det er klart at pengene ikke forsvinder ud i den blå luft, når Nationalbanken sælger indskudsbeviser med negativ rente. Nationalbanken tjener pengene som banken betaler i rente til den. Nationalbankens overskud tilfalder staten, hvorfor regeringen indirekte kan stikke snablen i dine såkaldt frie midler på din bankkonto, hvis det kontantløse samfund bliver en realitet.
Der er derfor mange ting at påpege farerne ved i det kontantløse samfund når pengesystemet monopoliseres af staten, hvis man er liberalistisk anlagt, eller bare er almindeligt menneske der mener at man har ret til at beholde sin ejendom.
