Nej man skaber ikke velstand ved og ødelægge ens egen købekraft

Nu har Isabella bedrevet en artikel som gentager en velkendt myte nu om dage, en myte man hører overalt men som stadig er en stor fed løgn og altid...

Ikke angivet Ikke angivet,

12/08/2016

Nu har Isabella bedrevet en artikel som gentager en velkendt myte nu om dage, en myte man hører overalt men som stadig er en stor fed løgn og altid har været det. Myten er at sydeuropa ville være økonomiske mirakler hvis bare bare bare de ikke havde været med i euroen og havde haft muligheden for at gøre det som det gjorde i 1950erne og 1960erne hvilket var og printe deres egen valuta til døde. Den italienske lire var jo til grin dengang, den blev printet i enorme mængder så der til sidst ikke var noget saft og kraft tilbage i den, var Italien et økonomisk mirakel dengang? NEJ. Dengang var det Tyskland som var det økonomiske mirakel og i denne periode havde Tyskland en af verdens mest hårde og solide valutaer fordi de vidste godt hvor ødelæggende det var og printe penge, i 1920erne havde kvinder og børn ligget og sultet på gader og stræder fordi økonomien var blevet ødelagt af penge-printning. 

Pengeprintning er en form for beskatning, den overfører købekraft fra dem som holder penge (almindelige lønmodtagere og deres konto i bankerne) til dem som printer pengene (bureaukraterne i centralbankerne som skaber de her penge). Disse bureaukrater bruger så de her penge til at finansiere offentlige lån typisk set, lån som aldrig bliver tilbagebetalt så ergo er det en overførsel af penge fra almindelige mennesker til staten og hvad kalder man sådan en overførsel??? SKAT!!!!! Så Isabellas påstand er i sin essens at "skatter skaber økonomisk velstand". Jeg håber alle kan forstå hvorfor denne påstand er absurd i sig selv.

Sandheden er at man ikke behøver og ødelægge sin valuta for at genskabe equilibrium i en økonomi (og det er gode equilibrium tilstande som skaber økonomisk kraft i et samfund). Hvis et land som Italien eller Danmark eller Tyskland har en hård valuta så bliver equilibrium stadig opnået selv uden pengeprintning fordi mængden af købekraft i landene balancerer sig selv selv uden at centralbanken blander sig. Jeg vil nu prøve og forklare præcis hvordan denne mekanisme fungerer.

Lad og sige at Italien har Euro svømmende rundt i sin økonomi for omkring 800 milliarder euro (ved ikke det præcise antal men det er også ligegyldigt). Euroen ændrer ikke sin værdi så hvordan kan et land sørge for at deres arbejdskraft er til at betale? Jo der sker det at folk bliver arbejdsløse og det betyder at de går fra 95% ansatte i den arbejdsdygtige alder til måske 65% hvis det er virkelig slemt. Det betyder så at man mister omkring 30% af ens evne til at tjene penge som land så man mister omkring 240 milliarder euro i "omsætning" som land. Det betyder så at der kun vil svømme omkring 560 milliarder euro omkring i økonomien, disse 560 milliarder skal befolkningen så deles om og det betyder lavere lønninger til alle hvis arbejdsmarkedet får lov til at flyde frit og hvad sker der når lønningerne falder? Så bliver det billigere for ikke-italienske lande og købe italienske produkter og hvad sker der så? Så stiger eksporten og når det sker kommer der en stor tilstrømning af euros ind i den italienske økonomi som så igen hæver lønningerne. 

Som man kan se så tilpasser lønninger, eksport og andre ting af sig selv virkeligheden. Det er også derfor at desto bedre man bliver til økonomisk teori desto mere anarkistisk bliver man fordi man lærer at økonomien helbreder sig selv langt bedre end hvad statens idiotiske korrupte håndlangere nogen sinde kan præstere. Grunden til at lande ikke helbreder sig selv er at diverse regeringer stopper denne form for helingsproces fordi det betyder store ændringer i samfundet, både med skift af jobs men også med fald i levestandard. Noget som bliver anset for værende politisk uacceptabelt så derfor lader de ikke processen fungere. Det er blandt andet overførselsindkomster som forhindrer en gen-balancering af lønninger da det ligger en nedre bund på folks indkomster og derfor bliver det nye equilibrium aldrig fundet igen og en udryddelse af arbejdsløshed sker aldrig. I stedet for hiver man pinen ud i det uendelige, blandt andet ved at få nord-europæiske lande til at betale for den syd-europæiske idioti.

Så nej problemerne i Syd-europa skyldes IKKE deres euro, de skyldes deres regulationer og enormt fjendtlige indstilling til værdiskabelse. Men det vil ingen jo indrømme fordi det ville jo være en anklage mod hele den politiske elite, inklusiv den som sidder og dovner den i Bruxelles.

Kilde: