Nordea spår om højere dansk vækst og frygter flaskehalsproblemer - Økonomi - LIVE

Nu er snart alle nyhedsmedier oversvømmet med de positive nyheder om opsvinget, og lægger prognoser baseret på vækst mellem 1,7 - 2,0 pct i årene f...

Uffe Merrild,

23/06/2015

Nu er snart alle nyhedsmedier oversvømmet med de positive nyheder om opsvinget, og lægger prognoser baseret på vækst mellem 1,7 - 2,0 pct i årene fremover.

Jeg har ikke kunnet finde nogen prognose der reelt har behandlet emnet om hvad for en påvirkning det får for økonomien at ECB stopper deres QE program i september 2016. Så vidt jeg kan forstå, forventer økonomerne i disse banker at man kan standse QE programmet og fortsætte væksten næsten som intet var hændt.

Det bliver dog nok ved ønskerne, men vi må jo se tiden an og kan blot håbe at medicinen virker. Jeg har mine tvivl, jeg tror væksten bremser op efter QE programmet afsluttes. Jeg tror ikke på at man kan fjerne stimulansen på pengesiden og samtidig fortsætte som man gjorde før.

Det er ikke fordi USA doserede for lidt, for kort, eller på andre måder forkert med deres QE program. De måtte genstarte QE programmet 3 gange, fordi det ikke kan virke på sigt. Hvis Hayek og Mises har ret i deres pengeteori, så vil højkonjunkturen vare ved mens pengemængderne(M3 stigningspct, se op til krisen hvordan det går op og hvor langt de er nået op da QE startede i januar) fortsætter med at stige, og ved blot at afdæmpe stigningstakten skaber det nedgang i økonomien igen.

Pengemanipulation skaber falske signaler i markedet, der giver grobund for fejlallokeringer af kapital og resurser. Det vigtigste markedssignal af dem alle er rentesignalerne, fordi disse påvirker alle andre priser i markedet, en lavere rente lokker markedsdeltagerne til at optage mere gæld end de ellers ville have gjort (gælden er nye penge) der byder priserne op.

Det bliver meget spændende at følge forløbet i min optik og jeg håber at jeg tager fejl.