Nu må formynderiet snart stoppe!

Hvor meget skal lovgiverne egentlig lovgive om, før det tager overhånd og ender med at være en umyndiggørelse og en fordummelse af den danske befol...

Kristina Jeskersen,

18/06/2017

Hvor meget skal lovgiverne egentlig lovgive om, før det tager overhånd og ender med at være en umyndiggørelse og en fordummelse af den danske befolkning?

Når jeg bringer emnet på bane nu, skyldes det, at jeg (igen) har måttet lægge øren til en masse snak i medierne om folks forhold til at låne penge. Senest har det handlet om en ung fyr ved navn Mads fra Vejle, der for 9 år siden optog et kviklån, da han skulle flytte hjemmefra. Angiveligt var lånet på 20.000 kroner dengang – og nu er det så vokset til 200.000 kroner! Ja – det er oplægget til historien, men hvis man så læser og lytter til denne Mads, falder det hele fra hinanden!

Jeg passede ikke afdragene 

 Mads fortæller gladelig, at han ikke overholdt afdragene – altså overholdt den aftale, han havde indgået med långiver. Og derfor tog han senere endnu et lån for at betale det første tilbage. Det lån overholdt han heller ikke. Og så videre.

Og nu sidder Mads så som 29 år gammel og giver den som offer for de grumme långivere. Og hylekoret inde på Christiansborg er ikke sene til at hyle med – især dem fra venstre side af salen, der jo helst ser, at al ret og alt initiativ tages fra folket. Der skal loft over renter og der skal dit og dat.

Det gør mig rasende, og jeg forklarer gerne hvorfor:

Online kviklån er ikke de billigste, og de er som hovedregel dyrere end banklån, og det er med god grund. I flæng kan nævnes, at de er tilgængelige 24 timer i døgnet, at der ikke skal stilles nogen form for sikkerhed, og betingelserne for at få et lån online er lempeligere end i bankerne. Og det skal naturligvis koste ekstra!

Ingen af de lån, der tilbydes på nettet, skjuler på nogen måde, hvad renterne udgør, hvad det endelige tilbagebetalte beløb er – eller hvad ÅOP er.  Hvis man er i akut behov for penge, og man ikke kan eller ikke vil låne i sin bank, må man betale for den service, der ydes af långiverne. Og det er jo altså en service, der rækker langt udover, hvad bankerne tilbyder – som beskrevet ovenfor.

Hvis man så ikke lige gider overholde den aftale, man har indgået, koster det selvfølgelig ekstra, som det er tilfældet for denne Mads og for mange andre. Men at det skulle være statens ansvar, kan jeg bare ikke få øje på! Og jeg mener oprigtigt ikke, at det skal ramme de mennesker, der med åbne øjne tager et lån på nettet og er villige til at betale de ekstra omkostninger, der er forbundet hermed – samt ikke mindst: Overholde de indgåede aftaler.

Selv de hjemmesider, der viser en oversigt og sammenligner lån på nettet – i hvert fald de seriøse af dem – gør meget grundigt opmærksom på, at man som låntager skal lægge et budget, sikre sig mulighed for tilbagebetaling etc. For eksempel på hjemmesiden, Smart-lån.dk, hvor der næsten er flere løftede pegefingre end lovprisninger.

Hvis man er i en genpulje, der ikke hverken kan læse og forstå eller acceptere, at en aftale er en aftale, er det ikke en lovgivning, der kan hjælpe. Hvad siger I andre? Er det ikke ved at tage overhånd med regulering for at beskytte de mindre godt mentalt udrustede?

OBS: Folketinget har i øvrigt vedtaget en obligatorisk tænkepause på 48 timer, læs her.

Kilde: