Surprise. Grækerne vil have endnu en tænkepause til at beslutte om de vil indse at de har levet over evne.
Grækerne har siden indtrædelsen i eurozonen købt relativt billige importvarer med en overvurderet valuta, der sendte dem i armene på socialisterne der lovede statsjobs til gengæld for de tabte private jobs. I det private kunne Grækenland ikke konkurrere på løn og produktivitet og oplevede en stor jobnedgang.
I stedet for at indse at man lever over evne, og skal gå ned i løn, ville man have jobs til alle i det offentlige, og derfor skulle importvarerne betales med lånte midler (uden privat eksport, betaler man import med gæld). I stedet for at gennemføre reformer af arbejdsmarkedet så det private igen kunne konkurrere, har man valgt at ansætte de arbejdsløse i det offentlige til opskruede lønninger, under illusionen om at man reelt kunne opretholde den nominelle indkomst med en meget stærkere valuta.
Resultatet er naturligvis en enorm gæld, der længe har truet Grækenland med fallit.
Nu vil Alexis Tsipras, statsminsteren, gå tilbage til folket og spørge dem om de virkelig vil undvære reformer og redningslån for at klare sig selv fremover. Jeg forstår godt manden - jeg ville heller ikke stå alene og løfte historie-byrden om at have kørt Grækenland ud i bankerot. Det ville jeg da vende mod befolkningen og lade dem tage stilling til - og løbe fra ansvaret.
