Nye Borgerlige vil fjerne topskatten, selskabsskatten og alle afgifter på energi og motorkøretøjer

Nye Borgerlige præsenterer deres skattepolitik

Ikke angivet Ikke angivet,

18/04/2016

Nye Borgerlige præsenterer deres skattepolitik. Partiet vil:

- Fjerne topskatten - og skabe vækst og arbejdspladser

- Fjerne selskabsskatten, så virksomheder først beskattes, når pengene trækkes ud - og styrke danske virksomheders likviditet, så de kan vækste og skabe arbejdspladser

- Fjerne arveafgiften for alle danskere - og styrke virksomheders likviditet, så de kan skabe vækst og arbejdspladser

- Fjerne punktafgifter på øl, vin, spiritus, chokolade og øvrige forbrugsvarer - og mindske grænsehandlen, øge dansk handel og skabe vækst og arbejdspladser

- Fjerne alle energiafgifter - og give en mærkbar lettelse af faste udgifter for danske familier og virksomheder, som igen kan skabe vækst og arbejdspladser

- Fjerne afgifter på motorkøretøjer - og skabe meromsætning og arbejdspladser.

Den hurtige vil sikkert spørge, hvordan vil I finansiere det?

Den kloge vil vide, at vi allerede tidligere har beskrevet, at Nye Borgerliges udIændingepolitik, hvor integrationsprojekter bortskaffes, al asylbehandling i Danmark stoppes og retten til offentlig forsørgelse alene skal gælde danske statsborgere, uden andre tiltag vil kunne finansiere ovenstående.

Med en stram udIændingepolitik, vil vi kunne sænke skatter og afgifter for danskerne markant - og give friheden og ansvaret tilbage til den danske befolkning.

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10153603787902219&set=a.10150971769367219.424152.740127218&type=3

Kilde: