Oliemarkedet er i øjeblikket kendetegnet ved at udbud er størrere end efterspørgelse. Når Atomaftalen bliver godkendt af USAs kongres d. 17 september, vil udbuddet blive endnu størrere.
Både Europa og de store asiatiske lande som Kina og Indien vil have haft i de iranske energiressourcer. Der vil blive et boom i iransk energiproduktion i de kommende år, så alene af den grund, kan det forudses at priserne vil forblive lave i lang tid. Jeg læste fornyligt denne artikel Oil Prices Must Rebound. Here’s Why | OilPrice.com, der ved få statestikker viser hvorfor olieprisen hurtigt vil stige igen. Alle lande udenfor USA/Canada har ikke evnet at øge produktionen, og grundet færrere investeringer både i USA/Canada og i resten af verden kan det konkludere at produktionen falder hurtigt. Hvor overfladisk og forkert. Iranaftalen tages ikke ind i overvejelserne, ej heller hvorfor produktionen andre steder og i det lange tidsspan som det undersøges ikke stiger. Hvorfor er produktionen, udenfor USA ikke steget? Krige i den arabiske verden og sanktionerne i mod Iran er de væsentligst årsager. Ej heller nævnes det, at Kina efterhånden er blevet en gigant indenfor olieudvinding, og indtager 4.pladsen efter de 3 giganter Rusland, USA og Saud.
Oliekrigen bliver meget lang og dem der vinder er dem der sænke omkostningerne og har den finansielle back-up - opsparing og gæld. Det er "survival of the fittest". Spørgsmålet er hvem det er, der får denne titel?
De tre store olieproducenter har vidt forskellige vilkår.
Saudisk olie har fordelen af meget lave produktionsomkostninger, men grundet at man ikke ønsker at ramme den saudiske forbruger, endsige det offentlige budget, så holder den saudiske nationalbank en meget stram fastkurs politik ift. til USD. Det giver et pres på valutareserverne. Den stramme kurspolitik gør at den saudiske olieindustri ikke kan sænke omkostningerne nævneværdigt
USAs olieproduktion kan deles i 2, den konventionelle og off shore/skifer. forholdet er ca. 45-55.
Konventionel olie har lave produktions omkostninger, men faldende. Skiferolien har høje produktionsomkostninger, men siden teknologien er relativ ny, så burde der være muligheder for at kunne sænke omkostningerne markant grundet nyvinding i R&D - men det er bare ikke tilfældet, som det fremgår af denne analyse. North-Dakota Production Creeps Up In Spite Of Lower U.S Oil Output | OilPrice.com.
Amerikansk olieindustri har til gengæld en fordel i at have et stort kreditmarkedet i ryggen, der tidligere kunne yde billige lån, men grundet faldet i oliepriserne er det nu en saga blot. Mange olieselskabers obligationer, har fået junk-status.Oil bonds are becoming a major problem | Business Insider. En anden fordel, som meget vestlig olieindustri har er, at de har kunnet sørger for at få en fast pris for olie ved hjælp af de mange finansielle reskaber Vestens kreditmarkeder tilbyder, swaps, futures osv.Undersøger man Anadakos, en stor spiller i amerikansk skifer og off shore industri, file:///C:/Users/user/Downloads/APC%202Q15%20Earnings%207-28-15.pdf, så finder man ganske vist et foreløbigt overskud på 57 mio. usd., trods en halveret omsætning, men 310 mio usd. kommer fra derivater, altså forsikringer for at de kan få en bestemt pris for deres olie. Uden disse havde Anadarko haft et underskud på 250 mio.usd. I 2014 måtte Anadarko til gengæld betale 325 mio usd. fordi olieprisen gennemsnitlig var langt højere. Videre har Anadarko haft mulighed for at øge sin gæld.
På sin vis gør det vestlige olieselskaber meget stabile, for finansmarkedet tager tabet i dårlige tider. Men dette gælder kun for en tid. Dong har nyligt udgivet deres rekord regnskab, og de kunne sagtens fortsætte produktion, for de har også vha. derivater og forsikringer sørget for at få en fast pris for deres olieproduktion, men deres forsikringer gælder kun frem til 2017, efter følgende skal ny forsikringer indtræde, og fortsætter olieprisen med at være lav, så kan samme høje priser i forsikringer ikke genopnåes. Det samme gælder for Anadarko og de øvrige skifer selskaber.
Det vestlige finansmarkedet kan hjælpe de vestlige selskaber, men ikke hvis priserne forbliver lave i flere år. Fornuværende er skiferolien ikke profitable, men klare sig i nogle år endnu, varierende fra selskab til selskab og deres aftaler.
Russisk olieindustri har igen vidt forskellige vilkår, produktionen er primært konventionel og grundet sanktionerne er det ikke muligt at investere vha. billige lån fra Vesten, Rosneft har sænket deres gæld med ca. 8 pct.. Alligevel øger Rosneft produktionen voldsomt, og der er en hel central grund til det, rublens fald, har gjort at russisk olieindustri er stort set uanfægtet af faldet i USD. Samtidigt har Kreml sat skatten på olieudvinding ned fra 45 pct. til 42 pct., for at stimulere investeringer i mindre givtige projekter - off shore og skife,. Rosneft Doubling Down To Survive Oil Price Storm | OilPrice.comMen den russiske olieproduktion, hvis materiel afhænger af russisk produkter har ét problem og det er inflationen, som naturligvis hænger sammen med faldet i rubelkursen. Russia's oil production will not be hit by low oil prices
Så følgende gælder for de 3 storproducenter i Oliekrigen
Saud kan klare sig så længe, at de har penge på kistebunden - Saud må håbe på, at andre falder før dem selv.
USAs skifergas så længe finansmarkederne kan holde hånden under dem - USAs skifergas må håbe på, at andre falder før dem.
Rusland, så længe rublen følger olieprisen - Må satse på, at egenproduktion kan overtage meget af importen.
Udfra disse udfordringer, er jeg ikke i tvivl om hvem der vinder - Rusland.
