Søren Pind peger på noget rigtigt. Han ved det bare ikke selv.
Det forhold at en gruppe mennesker ikke tager et lavtløns-arbejde, men vælger en høj overførselsindkomst er udtryk for sund nyttemaksimering.
Det vil altid være bedst at vælge den minimale indsats for det højest mulige overskud. I tilfældet hvor indsatsen er nul, og overskuddet i form af overførselsindkomst muliggør at man kan leve alligevel, er den enkeltes gevinst uendeligt meget større end dér hvor der skal udføres et stykke arbejde med kun en marginal gevinst som resultat.
Arbejdere fra de østeuropæiske lande opnår på grund af købekraftforskelle en meget stor gevinst ved at arbejde i Danmark, frem for at være ledige i eks. Polen.
Jeg fatter ikke politkerne tuder over dette hér. Det er jo arbejdskraftens fri bevægelighed, og velfærdssamfundets forsørgerydelser i aktion.
(Derudover kunne jeg godt tænke mig et bud på hvad F..... der sker med den mands hår?...)
