POLITIKEN bragte 27. februar en artikel med overskriften 'Sparekrav skyldes regeringens eget overforbrug'.
Her kunne man blandt andet læse, at VK-regeringen siden 2001 rundt regnet har »brugt 2 kroner mere, hver gang den sagde, at man ville bruge 1 krone mere«. Resultatet er, at de offentlige udgifter i dag er 35 mia. kr. større, end hvis man hvert år havde nøjedes med at bruge de penge, man havde tænkt sig at bruge.
To dage tidligere har avisens lederskribent Lars Trier Mogensen fat i samme tema i sin faste klumme, Signatur. »VKO-blokken har finanslov efter finanslov prioriteret flere skattekroner til passiv velfærd«, skriver han.
Ros herfra til Politiken for at fremhæve denne helt afgørende problemstilling i den økonomiske politik.
Problemerne med at finansiere velfærdsstaten på langt sigt skyldes først og fremmest dette systematiske budgetskred, som siden 2001 har undermineret regeringens økonomiske 2010-plan - en plan, som i øvrigt blev forfattet af Nyrup og overtaget af Fogh.
DAGBLADET Politiken synes altså at have nået den erkendelse, at det offentlige forbrug nødvendigvis må bringes under kontrol, hvis Danmark skal undgå økonomisk uføre og fremadrettet skabe vækst.
Selv om lederskribentens forargelse over budgetskreddet er fuldt berettiget, må man samtidig nøgternt fastslå, at avisens erkendelse af problemet kommer 35 mia. kr. for sent. En søgning på Infomedias elektroniske avisdatabase viser, at Politiken i perioden 1. januar 2002 til og med 1. marts 2011 har skrevet 7.022 artikler, hvor ordene nedskæring( er) eller besparelse( r) indgår, mens ordene budgetoverskridelse( r) eller budgetskred i samme periode kun indgår i 239 artikler.
Med andre ord skrives der næsten 30 gange hyppigere om besparelser end om budgetoverskridelser.
I det hele taget er interessen for udviklingen i det offentlige forbrug af nyere dato. Siden 2002 har avisen således kun skrevet om det offentlige forbrug i 376 artikler. Til sammenligning finder avisen større interesse for emnet dyremishandling, som nævntes i 497 artikler.
Udtrykket ufinansierede skattelettelser ( inklusive entalsformen) nævnes i 167 artikler, mens begrebet ufinansieret offentligt forbrug slet ikke omtales - ikke en eneste gang siden 2002. Dette til trods for at det kan diskuteres, om der under VK-regeringen er blevet givet så meget som en eneste krone i ufinansierede skattelettelser. Skattestoppet var finansieret inden for 2010-planen. 2003-lettelserne blev finansieret via velfærdsreformerne nogle år senere. 2007-reformen var finansieret inden for rammerne af 2015-planen. Og den seneste skattereform fra 2009 er på langt sigt overfinansieret med op til 5,5 mia. kr.
Derimod har der hvert år været en ufinansieret overskridelse af det offentlige forbrug, som samlet set har akkumuleret til gigantiske 35 mia. kr. i årligt overforbrug, som ikke på nogen meningsfuld måde kan siges at være finansieret, og som er den væsentligste årsag til statsfinansernes langsigtede problemer.
Men det har Politiken ikke fundet interessant før for ganske nylig.
DE ANFØRTE mediestatistikker skal selvfølgelig tages med et gran salt. Der er for eksempel næppe nogen tvivl om, at nogle af artiklerne om besparelser slet ikke handler om offentlige besparelser. Alligevel vil jeg påstå, at den overordnede tendens er ret overbevisende.
Politiken har igennem VK-regeringens eksistens været tredive gange mere tilbøjelig til at skrive om besparelser og nedskæringer end om budgetoverskridelser.
Avisen har altså ikke ligefrem bidraget til at sætte budgetskreddet på dagsordnen. Tværtimod har den efterladt det indtryk hos læserne, at der blev skåret i den offentlige sektor, selvom sandheden er, at det offentlige forbrug er vokset med ca. 75 mia. kr. siden 2001 og i dag udgør en større andel af BNP end nogensinde før i danmarkshistorien.
For at være fair over for Politiken skal det nævnes, at de øvrige dagblade samt de elektroniske medier næppe har prioriteret væsentlig anderledes. Det kan derfor ikke undre, at 64 pct. af befolkningen ifølge en meningsmåling fra marts 2008 troede, at der samlet var blevet skåret i antallet af ansatte i den offentlige sektor siden 2001.
Jeg ser frem til, at Politiken - og forhåbentlig resten af den fjerde statsmagt - fremover i højere grad sætter fokus på, at de demokratisk vedtagne budgetter overholdes. Og at man både redaktionelt og på lederplads efterlyser politiske tiltag, som skal sikre os mod fremtidige budgetskred.
(Denne artikel blev bragt som min faste klumme Modpol i Politiken 5. marts 2011 under overskriften: Medierne kommer 35 mia. kr. for sent)
