Pressede italienere udskriver kæmpe regning på metrobyggeriet

Store byggerier på skatteborgernes regning som Storebæltsbroen og den første Metro i København har det med at blive langt mere bekostelige end førs...

Pal Ikke angivet,

07/06/2016

Store byggerier på skatteborgernes regning som Storebæltsbroen og den første Metro i København har det med at blive langt mere bekostelige end først antaget. Og opførelsen af Metroens Cityring i København bliver ingen glædelig undtagelse.

For godt syv år siden lød den oprindelige pris på 18,1 milliarder kroner, men den blev i 2010 forhøjet til 21,3 milliarder. Og i dag er budgettet i 2010-kroner på 22,2 milliarder. Men endnu en ekstraregning lurer for enden af tunellen i det historisk store byggeri.

I hvert fald mener ledelsen i den italienske hovedentreprenør Copenhagen Metro Team (CMT) at have 154 millioner euro eller 1,15 milliarder kroner til gode hos bygherren Metroselskabet, fremgår det af entreprenørens årsregnskab for 2015.