Landmændene er presset på deres indkomst fordi de har deltaget i en kæmpe overproduktion af mad, der af bl.a. politiske årsager ikke kan afsættes til Rusland.
Desværre er det ikke tilstrækkeligt at se på Rusland for at forklare landmændenes langvarige krise. Landbruget i Danmark er ramt på mange fronter - først blev de udsat for en enorm inflation i jordpriserne der fik lokket svage sjæle til at gældsætte sig under inflationsboomet i 2003-2008, hernæst har ny miljølovgivning smadret deres konkurrenceevne. Nye miljøregler har fået proteinindholdet i deres korn til at falde. Ved at reducere gødskning på markerne falder proteinindholdet i kornet og gør det uegnet til produktion af alkohol og reducerer dermed yderligere jordprisen. Randzoneloven har også været medvirkende til at reducere landbrugets konkurrenceevne.
Landbruget er et typisk eksempel på en boom-bust cyklus der først har gældsat landbruget enormt fordi efterspørgslen var atypisk høj og kreditmulighederne eksorbitante. Udover at være insolvente og uproduktive har de også været støttet af staten i årevis med fastkurspolitikken og landbrugsstøtten der har resulteret i en enorm overproduktion der retteligt bør standses af markedets prisregulering.
Politisk har det dog været svært at lade landbruget falde, eftersom bankerne ville følge med ned. Man har derfor holdt landbruget i en zombie-lignende tilstand hvor produkterne sælges under produktionspris, men politikernes løsning er netop det samme der skabte krisen i første omgang: Adgang til billigere lån ved at manipulere renterne i bund.
Det danske landbrug fortjener at få lov at finde en naturlig balance mellem produktion og efterspørgsel. Det er den barske virkelighed at mange landmænd blot passer gården for banken, og denne situation af uendelig pine og stress bliver opretholdt af de lave renter der gør det muligt for bankerne at køre videre da alternativet er værre.
