Råd til ambitiøse unge mænd

20'erne er den vigtigste periode i en ung mands liv

Ikke angivet Ikke angivet,

09/01/2015

20'erne er den vigtigste periode i en ung mands liv. Det er her han studerer og påbegynder sin karriere og skaber sit professionelle netværk. Et netværk, der er vigtigt at pleje resten af livet. Derfor er det også i 20'erne, at det er vigtigst med den strammeste selvdisciplin i mandens liv. Få idiotiske valg, der er dårlige for karrieren, og resten af livet vil gå med at se andre mænd tage de godt lønnede jobs eller få succes med deres egne virksomheder. Derfor er der flere ting, jeg mener unge, ambitiøse mænd i 20'erne bør holde sig fra.... Kærester er en af dem. Ja det er meget muligt at hende den rødhårede fra dating.dk er meget sød, men hun er måske kun 21 og er på ingen måde klar til et fast forhold. Hun dumper dig højst sandsynligt indenfor et par år. Max. Ethvert minut, du har brugt på hende vil have været spild af tid, når du kunne have brugt tiden på at imponere din chef eller bruge mere tid i din nyopstartede virksomhed.... Ligegyldige festaber fra folkeskolen, gymnasiet, teknisk skole eller hvor du nu har gået. Nej, Vodka-Brian, som du ser hver weekend, når I drikker jer i hegnet, er ikke din ven. Vodka-Brian vil gerne have dig med i byen torsdag til mandag ligesom i gamle dage, for det er nemli pisse feeee. Det er ikke dit liv længere du er ikke længere 18. Du skal pleje din karriere, ikke skylle din fremtid ned med isafkølet vodkashots halvdelen af ugens dage. Det er fint at gå i byen, men prøv at minimere det til måske lørdag hver tredje weekend.... Det sidste jeg vil komme ind på er din fysiske form. For det første er du en mand, og mænd bør være i god fysisk form. Du skal minimum stræbe efter top 25%, hvilket ikke er svært, når man bor i et Vesteuropæisk land. At være i god fysisk form har mange fordele. Man er mindre syg, så man kan arbejde mere. Man klarer bedre stress i hverdagen og man bliver bedre til at fokusere mentalt, hvilket igen giver fordele på arbejder eller i din egen virksomhed. Og sidst men ikke mindst, så er det langt lettere at tiltrække kvinder, når man er på sin månedlige bytur.... PS jeg beklager den manglende opsætning. Min iPhone driller.

Kilde: