Der er så meget, venstreorienterede ikke forstår, som det også blev klart med Clements interview med Anders Samuelsen i går aftes. Og Samuelsen kunne måske have været lidt bedre forberedt på spørgsmål om Ryan Air og lave lønninger.
Clements spurgte bl.a. om Anders Samuelsen kunne garantere, at LA’s plan ikke ville resultere i mange jobs til 10.000 kr. om måneden. Hvad Anders Samuelsen skulle have svaret var, at han i hvert fald kunne garantere, at Finansministeriets modeller ikke vil føre til, at lønningerne falder så meget, såfremt LA’s plan fører til 124.000 flere fuldtidsbeskæftigede. Det svarer jo til en forøgelse af beskæftigelsen med 4,5%, og det vil aldrig føre til et reallønsfald på en tredjedel, som Clements fantaserer om. Man kan sige sig selv, at hvis blot lønningerne falder med ca. 4,5% (før skat), så ville den samlede lønsum være uændret for arbejdsgivere, om de beskæftigede 4,5% flere.
Clements tågede derefter rundt i, om fagforeningerne er stærke, og ja, det er de, svarede Anders Samuelsen. De er stærke målt på organisationsgrad på rigtig mange fagområder, og de store forbund har nærmest monopol på at forhandle kollektive overenskomster. Hvad en fagforening ikke kan, er at kræve permanent højere lønninger, end arbejdstagernes produktivitet tilsiger. Det vil alene føre til øget arbejdsløshed, hvis de gør det.
Såfremt konkurrencen og markedsforholdene er sådan, at et flyselskab kun er konkurrencedygtigt, hvis det ansætter (udenlandsk) personale, der vil arbejde for 10.000 kr. om måneden, så er der ingen dansk fagforening, der permanent vil kunne kræve 20.000 kr. om måneden for de ansatte. Det ville enten resultere i, at selskabet måtte fyre halvdelen af personalet og dermed yde en ringere service end konkurrenterne, hvilket på sigt ville drive dem ud af markedet, eller de måtte med det samme opgive at flyve med dansk personale og i stedet ansætte sydøstasiatisk kabinepersonale for hvem 10.000 kr. om måneden vil være en fyrstelig betaling. I begge tilfælde resulterer det blot i større dansk ledighed.
Det giver ikke mening at tale om, at 10.000 kr. om måneden er en ”unfair” pris. Hvis en arbejdstager ikke kan opnå en højere løn, fordi produktiviteten i det pågældende job ikke svarer til en højere løn, så er den givne løn ”fair” i betydningen, at den svarer til, hvad arbejdsindsatsen er værd i den specifikke stilling. Det er i den henseende fuldstændig ligegyldigt, om en person med tilsvarende kvalifikationer kunne tjene 25.000 kr. om måneden ved ansættelse på et hotel i København, for hvis stillingen som kabinepersonale i Ryan Airs fly ikke er mere værd end 10.000 kr., fordi flypriserne er presset langt ned, så er det en fair løn.
Når nogle fagforeningsfolk vil kalde en løn for unfair, så bruger de ordet retfærdighed i betydningen fordelingsretfærdighed, hvorimod liberale vil bruge ordet retfærdighed om den måde, hvorpå resultatet er opstået. Såfremt en løn er resultatet af en frivillig lønforhandling, så er den fair. Hvis indkomstfordelingen i samfundet er resultatet af alles frivillige indsats på et marked med konkurrence, så er det en retfærdig indkomstfordeling, uanset hvor lige eller ulige den er.
