Sænk momsen

Udgivet i dag som læserbrev på DenKorteAvis

_slettet_bruger_428 Ikke angivet,

07/06/2012

Udgivet i dag som læserbrev på DenKorteAvis.dk, men I skal da heller ikke snydes:

 

Da momsen blev indført i 1967 blev den solgt til danskerne som det perfekte konjunkturstyrings instrument. Når der var overophedning af økonomien kunne momsen sættes op, og når der var krise og brug for at sætte gang i økonomien kunne momsen sættes ned. Men som det altid går med nye afgifter så blev momsen kun sat op (dog med en enkelt undtagelse i 1975). Historisk set er momsen blevet brugt modsat af hvad den var tiltænkt. Fra en moms på 10 % i 1967, blev den fordoblet hen over oliekrisen til 20 % i 1978. Sat op til 22 % i fattig-firserne, for til sidst at blive sat op til nuværende 25 % midt i et konjunktur lavpunkt i 1992.

Af alle statens over 50 forskellige afgifter er momsen den største. Den står alene for næsten 2/3 af statens samlede indtægter fra afgifter. Og momsen er helt speciel i det den endda beregnes oveni de andre afgifter som en afgift af en afgift. Dette er gjort for at holde momsen simpel og for at den skal kunne fungere som hoved regulatoren i dansk økonomi.

Nu er vi i den største finanskrise i mands minde, og politikerne forhandler om en kickstart af dansk økonomi, med en masse opfindsomme regel ændringer til følge, der kun har ét sikkert udkom nemlig en forøgelse af den offentlige administration. Var det ikke på tide at anvende det simple instrument der netop blev indført til styring af økonomien, og som er skabt til at kickstarte økonomien i krisetid?

Sænk momsen!

Kilde: