Sådan sparer man ti mia. kr. og jeg kunne blive ved

Regeringen lægger i sin 2025-plan op til, at det offentlige forbrug de næste ni år skal vokse med 0,5 procent årligt

Holm Ikke angivet,

21/09/2016

Regeringen lægger i sin 2025-plan op til, at det offentlige forbrug de næste ni år skal vokse med 0,5 procent årligt. Det hævdes at være nødvendigt for, at vi med en befolkning, der bliver ældre, vil kunne komme til at opleve det samme serviceniveau.

Ligesom det almindelige år har sin cyklus, har også det politiske år sin. Om knap to uger åbner Folketinget på sædvanlig vis. Så kommer der til at stå alle de sædvanlige ting i aviserne om kongehusets interesse for statsministerens tale, og Enhedslistens manglende lyst til at rejse sig for Dronningen.

Og så skal vi igen til at tale om det offentlige forbrug. Hvordan skal det udvikle sig?

Men lad os lige definere det først. Nogle tror, at det er lig med hele statsbudgettet. Men det er en misforståelse. Det offentlige forbrug er omkring halvdelen af statens budget. Det vil for 2016 sige 530 mia. kr.

Den halvdel, man ikke kalder »offentligt forbrug«, går primært til overførselsindkomster.

Den anden halvdel – som altså er lig med »det offentlige forbrug« – går til at drive for eksempel universiteterne, retsvæsenet og forsvaret.