Skattevæsnet fortsætter forskelsbehandlingen for grundværdi: Utterslev, Vangede ...

Joakim Valentiner var en tilfreds mand, da han for et par år siden fik underkendt Skats vurdering af grunden under familiens parcelhus på Horsebakk...

Ikke angivet Ikke angivet,

28/02/2016

Joakim Valentiner var en tilfreds mand, da han for et par år siden fik underkendt Skats vurdering af grunden under familiens parcelhus på Horsebakken i Utterslev i København. Grunden var kun godt halvt så meget værd, som Skat havde sat den til, havde Vurderingsankenævn København fastslået.

Det var ikke mindst den kendsgerning, at den ubebyggede nabogrund var blevet solgt til 600.000 kroner, som havde overbevist medlemmerne af nævnet om, at det var i overkanten at sætte værdien af Joakim Valentiners grund til 1,5 millioner kroner. Priserne ved salg af parcelhuse i område viste det samme.