Sovjetunionen kollapsede ikke pga. mangel på innovation | Liberaletanker.dk

I min gennemlæsning af Martin Ågerups bog er jeg kommet lidt videre, og vil i den forbindelse gerne bidrage med min fortolkning af hvad ligheden me...

Uffe Merrild,

25/07/2017

I min gennemlæsning af Martin Ågerups bog er jeg kommet lidt videre, og vil i den forbindelse gerne bidrage med min fortolkning af hvad ligheden mellem den danske velfærdsstat og Sovjetunionen er.

Martin Ågerup drager selv paralleller mellem de to systemer, og ønsker at fokusere på innovation som den afgørende nøgle til problemet. Jeg foreslår i stedet at problemet er at markedet er sat ud af kraft.

Det offentlige kunne kopiere præcis hvad det private via markedsprocessen havde identificeret som en effektiv struktur, hvor produktionen af velfærdsydelser var i overensstemmelse med forbrugernes ønsker og behov. Det private havde arbejdet i årevis under profitmotivet, hvor markedspriserne og forbrugernes feedback guider iværksætterne til at tilrette produktionen hele tiden for at undgå tab og søge profit. Denne dynamiske proces blev sat i stå fra det øjeblik beslutningen om at nationalisere og monopolisere produktionen af velfærdsydelser til det offentlige blev effektueret.

Den offentlige bureaukrat i det danske velfærdssystem kan dermed godt ændre processer og tage nye beslutninger om allokering af penge til andre projekter. Disse ændringer er midlertid i blinde: Bureaukraten følger ikke forbrugernes feedback fra deres køb eller deres afholdelse fra køb, til at se om innovationen er produktiv eller om den er tabsgivende. Det er en af årsagerne til at det danske velfærdssystem er blevet så elendigt: Alle ændringerne der er indført siden overtagelsen fra den private drift har været i blinde, jo længere tid der går, jo værre bliver fejlene.

God fornøjelse.