Spekulanten - markedets stabilisator og budbringer

Spekulanten

Uffe Merrild,

30/03/2015

Spekulanten. Den som udnytter sagesløse, hårdarbejdende borgere, der prøver at få hverdagen til at hænge sammen, ved at spekulere priserne op og indkassere profit. En velhavende person der er handler uafhængig af hvad der er godt for samfundet. En sand egoist, der lever på andres bekostning. Sådan et indtryk får man nemt ved at læse mediernes beskrivelse af spekulanter, og det skorter heller ikke på lejligheder for medierne at trække dette billede af spekulanten frem i lyset.

Senest er det spekulanten, der har forsøgt at presse Nationalbanken til at opgive fastkurspolitikken, ved at presse kronekursen op og håbe på profit. Heldigvis har vi vores dygtige og håndfaste nationalbankdirektør Lars Rohde ved roret. Hans indgriben i valutamarkedet har givet spekulanterne en økonomisk lussing. Ved at køre kronepressen i overdrive og hamre renten ned på den absolutte bundrekord, er kronen blevet svækket kraftigt. Kronen handles i øjeblikket i en svagere kurs end den som Nationalbanken tidligere har støtteopkøbt kroner på. Dermed har Lars Rohde sat spekulanterne skak. Sælger de deres kronepositioner nu, vil de lide et tab. I sidste uge var der flere dobbeltsidede artikler om dette emne, hvor dagbladet børsen godtede sig over at have fået skovlen under "spekulanterne imod kronen". [1]

Men hvorfor i alverden skulle spekulanterne sælge kronebeholdningen nu hvor kursen er lav? Lige nu er netop et godt tidspunkt at købe kroner på, da kursen er på et lavpunkt. Ingen seriøs spekulant vil sælge sin position når kursen på kronen er lav, med fastkurspolitikken in mente. En spekulant forsøger at få en profit ved at spekulere i at købe når kursen er lav, og sælge når kursen er høj, ellers har vedkommende ingen profit af sin aktivitet.

Mediernes medvirken til at male spekulanterne som grådige, kortsynede og udnyttende har gjort stor skade på den almindelige danskers syn på spekulation. I et marked hvor priserne kan bevæge sig frit, er spekulanten en nyttig og værdifuld markedsaktør der fungerer som stabilisator for prisdannelsen på flere måder.

En spekulant er i markedet efter profit. For at skabe profit køber spekulanten til en lav pris og sælger til en høj pris. Denne mekanisme yder en værdifuld støtte til markedspriserne ved at tage overproduktion af markedet når prisen er lav, og sælge den tidligere overskydende produktion i markedet hvis der opstår en stor efterspørgsel som den nuværende produktion ikke kan møde. Spekulanten fungerer derved som en stabilisator i det frie marked. Er spekulanten ikke successfuld, og medvirker til større prisudsving, vil han hurtigt trække sig ud af markedet da han lider tab. På den måde har det frie marked indbyggede mekanismer til at fastholde dygtige spekulanter og uddrive dårlige.

I tilfældet at fastkurspolitikken er der den afgørende forskel, at prisen på valutaen er politisk bestemt, og bevægelser udenfor det spænd der er tilladt, kræver intervention fra Nationalbanken. Spekulanten vil i forhold til kronen kunne vurdere at der er en risiko for at fastkurspolitikken opgives, det har muligvis været baggrunden for aktørerne siden ECB annoncerede QE og Schweiz' Nationalbank opgav sin fastkurs. Det normale tilfælde er dog, at spekulanterne i kronekursen er en stor medspiller for Nationalbanken, som også skriver at de almindelige udsving på kronekursen klares af markedsdeltagerne[2, pdf-side 4] - spekulanterne.

Spekulaten er også med til at hjælpe med at bringe signaler om nylige hændelser til alle markedsdeltagere. Spekulanten forsøger at forudsige effekten af nuværende begivenheder på fremtidens priser. For eksempel hvis en mine i Sydamerika skrider sammen, vil den totale produktion af råstoffet, alt andet lige, falde i fremtiden. Denne information vil spekulanten reagere på og vil opkøbe råstoffet, der får prisen til at stige lynhurtigt. Prisen er et vigtigt signal til alle markedsdeltagere, og en stigning i pris er et signal om knaphed. I stedet for at alle der bruger inputs fra minen forbruger som de plejer, får de vigtig information om fremtidige begivenheder (evt. at lagrene opbruges) i nuet og kan reagere i god tid inden der opstår en reel mangel på resursen. Uden spekulanterne risikerer producenterne at stå i en situation, hvor manglen pludseligt bliver tydelig ved at de ikke kan købe nok af dette input, og må justere ind lynhurtigt og med store omkostninger. Spekulanten giver i stedet producenterne et tidligt varsel via prisen, og producenter der benytter varen får straks besked på at skære ned på forbruget af varen. Prisstigningen vil hurtigt ændre forbrugsmønstre producenter vil lede efter substitutter og effektivisere for at bringe forbruget ned til at matche den af spekulanterne estimerede produktion. I denne situation har producenterne bedre tid til at omstille deres produktion, og risikerer ikke at stå og mangle inputs og gå i stå.

Hvis spekulantens forudsigelse viser sig at være korrekt, kan denne sælge sit lille lager af råvaren til de producenter der bruger den, og giver dermed en lindring af overgangen til et lavere forbrug. Tager spekulanten fejl, eksempelvis ved at andre miner har kunnet øge produktionen for at tage markedsandele, er salget en dårlig forretning, da han ved at afvikle sit lager nedbringer prisen og har ingen indtjening haft i perioden.

Den service som den successfulde spekulant yder til markedet giver producenter information om deres input og output i god tid, således planlægningen af produktion kan tilrettelægges og prisudsving minimeres. Det er derfor ærgerligt at medierne kører hetz imod spekulanterne, og glemmer at fortælle befolkningen om de gavnlige mekanismer som spekulation sætter i værk.

Spekulanten er budbringeren i markedet, men man bør ikke skyde ham. Næste gang du læser en artikel om spekulanter, så lad tanken falde på de gavnlige services han yder til det frie marked.

[1] http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/108461/artikel.html?hl=a3JvbmVuO0tyb25lbg,, (betalingsartikel :()

[2] http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2014/03/Fastkurspolitik_KVO1_20 />"Markedsdeltagernes stabiliserende positioner har reduceret behovet for, at nationalbanken intervenerer. Banken kan imidlertid ikke basere pengepolitikken på, at positionerne altid vil virke stabiliserende."

Kilde: