Så kom den igen – altså opkrævningen fra kommunen på næste halvårs grundskyld - 18.000 kroner pr. halve år. For hvad, undskyld jeg spørger?
Jeg er med på, at kommunen både fejer gaderne for sne og tænder gadelygterne om aftenen, men at det skal koste mig 100 kroner om dagen er ubegribeligt. Havde det så bare været en skat på arbejde, så havde jeg jo pengene i hånden, men her kan jeg kun betale med jord, og det har kommunen nok ikke brug for.
I 2001 indførte daværende regering et skattestop, som medførte at ejendomsværdiskatten blev fastfrosset. Dette betød, at denne urimelige formueskat på fast ejendom blev stoppet, inden den sendte folk ud af hus og hjem. Men hvad vi boligejere ikke havde opdaget, var, at kommunernes boligskat, den såkaldte grundskyld, ikke var omfattet af skattestoppet. Denne skat måtte stadigt stige 7 procent pr. år. På grund af voldsomt stigende bolig- og grundpriser i årene efter 2001 kunne de 7 procent ikke slå til, og det efterslæb som stadig mangler mellem det, vi egentlig skulle betale i grundskyld, og det niveau som grundskylden med 7 procents stigning om året er nået til, rammer nu alle vi boligejere i årene fremover.
I Gentofte, på Frederiksberg og andre steder med høje boligpriser rammer grundskylden snart 70.000 kroner om året for en helt almindelig bolig - der skal tjenes mange penge inden den regning kan betales.
I Folketinget vil kun få politikere tage ved nældes rod, de fleste foreslår enten at fortsætte cirkusset eller fastfryse grundskylden. Men ingen af løsningerne er særligt gode, da beskatningen allerede er alt for høj. Læg dertil det grundlæggende urimelige i, at opkræve skat af penge boligejerne ikke har.
Jeg foreslår derfor, at vi helt fjerner boligskatterne (grundskyld og ejendomsværdiskat), og i stedet beskatter fortjenesten når boligen sælges. Det vil konkret sige, at man som boligsælger tager salgsprisen, trækker alle sine forbedringer, ombygninger, ejendomsmæglerudgifter og ikke mindst salgsprisen fra, og derefter står med en nettofortjeneste som så beskattes.
Jeg har gennemgået 25 bolighandler i Gentofte og beregnet, hvor meget de har betalt i skat gennem årene og fundet frem til, at en beskatning på 22 % af fortjenesten (som i Sverige) vil indbringe den samme skat som hidtil til stat og kommune. Løbende kunne kommunen så opkræve et mindre beløb om året på fx 6.000 kroner til at dække den service, som kommunen leverer.
Egentlig synes jeg, boligskatter er uretfærdige og burde fjernes helt. Vi bor i en bolig, som vi allerede har købt og betalt, men alligevel skal vi betale for at bo i den – det er ikke retfærdigt. Men en så radikal ændring vil aldrig kunne få politisk opbakning, så lad os starte med den svenske model, så beskattes kun penge som boligejerne har.
I dag betaler jeg endnu en gang regningen fra kommunen med den simple trøst, at min kommune, Lyngby-Taarbæk, sænker grundskylden en smule de kommende år og på den måde kompenserer for efterslæbet. En sænkning som i øvrigt straffer kommunen og dermed vi borgere via udligningen, men det er en helt anden historie.
