Efter endnu en kaostur med DSB i denne uge, kan jeg godt skrive under på, at dansk togdrift efterlader noget at ønske. Jeg skulle med tog fra København til Skanderborg, og da toget dukkede op på Københavns Hovedbanegård manglede der et par vogne - vi beklager, var kommentaren fra DSB. Da jeg så efter noget tid havde fundet en plads blandt stående i en af de andre vogne, kunne jeg så ellers iagttage, hvordan den ene DSB ansatte efter den anden var misinformeret og åbenlyst ikke koordinerede indsatserne.
Regeringen vil sammen med resten af venstrefløjen, heriblandt Dansk Folkeparti, også gøre noget ved togene, og har derfor oprettet en togfond. Fonden skal finansiere forbedringer af det danske tognet for intet mindre end 28.5 mia. kroner. Og med min oplevelse i baghovedet, er dette jo kærkomment.
Der er bare to store problemer med togfonden. To udfordringer som fra fødslen allerede har amputeret idéen så voldsomt, at fonden aldrig bliver til noget i det omfang, den var tiltænkt. Og dette efterlader os med den ene åbenlyse tanke, at det måske bare er valgflæsk fra regerings side, når den prøver at sole sig i denne sag.
Den første grundlæggende fejl i konstruktionen er, at regeringen kører med underskud på statens husholdningsregnskab - finansloven. Alene i 2015 er der et underskud på 60 mia. kroner, eller hvad der svarer til 10.000 kroner pr. dansker, penge som skal lånes og tilbagebetales af kommende generationer. Derudover låner staten op mod 70 mia. kroner om året i fremrykkede skatter og salg af aktiver - en engangsøvelse der betyder, at der er mindre til vores børns fremtid. I dette lys er det jo helt uhørt, at lave en togfond, for kommer der mere i kassen skal disse penge selvfølgelig bruges til at nedbringe gælden, alt andet vil være uansvarligt.
Den anden grundlæggende fejl i konstruktionen er, at oliepriserne falder. Regeringen vil finansiere togfonden med olieindtægter fra Nordsøen, olieindtægter som de senere år er steget pga. olieprisernes himmelflugt. Men nu vender priserne og dermed også indtægterne. Men denne erkendelse ser ikke ud til at være sivet ind hos regeringen. Med de nuværende skøn mister togfonden pusten, og følger man skønnet fra Bank of Americas, så er togfonden forhistorie. Dette er inden fonden nåede at gøre noget godt for togpassagererne. Noget godt for de pendlere der hver eneste dag oplever svigtende service på Kystbanen og andre strækninger i Danmark.
Men sådan er det med regeringens politik, i bedste fald varm luft, som nogle kan lune sig ved en tid. I værste fald ødelægger regeringens uansvarlige politik muligheder for vores børns fremtid. Politik som gældsætte landet til langt op over både skorstene og rundetårn.
