Vores fantastiske offentlige organisation "konkurrencestyrelsen" har fundet et offer de kan kaste sig over. I vanlig effektiv stil kan man læse betryggende udtalelser som:
Danskerne har i årevis betalt overpriser for nye fotos til deres pas eller kørekort. Og årsagen er formentlig en konkurrenceforvridende aftale mellem landets fotohandlere og kommunernes største leverandør på området, Scan-Tech.
Med andre ord har denne kartelaftale fået lov at løbe i årevis, inden det offentlige får nys om aftalen. Videre i teksten kan man læse hvormed deres skarpe logik har dømt det som en prisaftale:
Parternes adfærd "har sandsynligvis bevirket, at fotos til udstedelse af pas, kørekort m.v. er blevet dyrere, og i sidste ende er det borgerne, der betaler de højere priser", lyder Konkurrencestyrelsens foreløbige konklusion ifølge avisen.
I flere kommuner har der været tale om prisstigninger på mellem 50 og 100 procent på få år.
Der har vi konkurrencestyrelsen i en nøddeskal - man har "sandsynligvis" fundet en prisaftale, der i årevis har hævet prisen med 50-100pct. Ovenpå sådan en lækkerbisken efterlades man med fuld tillid til det offentlige organ der har fået magten til at slå ned på prisaftaler og sikre konkurrencen mellem virksomhederne, til gavn for forbrugerne.
Ovenpå sådan en opvisning i vage vendinger og langsom reaktion, kan man jo undre sig lidt over hvad vi egentlig får for pengene vi poster i bureaukraterne i konkurrencestyrelsen.
Men det sjove stopper ikke her, for lad mig prøve at forklare hvorfor jeg synes vi bør nedlægge konkurrencestyrelsen fuldstændigt.
"Nu har Uffe da vist helt tabt sutten" - lad mig forklare.
En kartelaftale går i sin enkelthed ud på at en gruppe af virksomheder går sammen og fastsætter produktionskvoter eller -priser som de udbyder til markedet. Den højere pris gør at der kan være to udfald af deres ageren: 1) deres indtægt stiger (uelastisk efterspørgsel) eller 2) deres indtægter falder (elastisk efterspørgsel)
Når kartellet hæver prisen og alle følger aftalen så er det stadig op til forbrugerne at bestemme om den nye højere pris er noget de gider betale for. Kartellet har derfor i første omgang vanskeligt ved at hæve deres indtjening ved at hæve prisen, afhængig af hvor stor grad man kan finde alternative goder at erstatte kartellets produkt med, jo sværere er det for kartellet at opretholde sin indtjening.
Det næste problem der uigenkaldeligt gør frivillig karteldannelse besværlig er problemet med snyd. Når prisen er hævet og alle er enige om produktionskvoter etc. så er der meget store profitmuligheder i at snyde sine kartelvenner og sælge under markedsprisen og score markedsandele. Dernæst er der problemet med at udefrakommende nye virksomheder kan starte op og gøre det samme - tilbyde samme vare eller ydelse til en lavere pris, og knække kartellet.
Derfor er markedets indbyggede mekanismer ganske tilstrækkelige til at knække karteller - er i stadig i tvivl om postulaterne, så kig til OPEC. Her kan ingen blive enige om noget som helst, det storslåede oliekartel der skulle erobre verden, kan ikke engang nå til enighed når de er ved at gå fallit fordi deres produkt er faldet til 1/3 i pris og har ligget der i over 1 år. Snydeproblemet er reelt.
Det vigtigste for konkurrencen i samfundet er at der er fri adgang til at konkurrere - ikke at man absolut skal betale tusindvis af bureaukrater til at jagte og straffe prisaftaler og anden kartelvirksomhed. Det klart mest fordelagtige er at sørge for at de offentlige myndigheder ikke giver en række virksomheder særlige privillegier - for hvis det sker, så kan disse særlige privillegier forhindre udefrakommende konkurrence med statens magt, og så begynder kartelforretningen at se lovende ud, for kartellet.
Derfor bør man i indeværene tilfælde se til om nogle virksomheder får særlig positiv behandling af borgerservice eller andre offentlige myndigheder. Det er her problemet opstår, fordi da bliver kartellet understøttet af statens pas- og kørekortmonopol.
