På Fyn har to stærkt forgældede agrospekulanter netop indgået en underhåndsaftale med kreditforeningen DLR, så de kan fortsætte deres landbrug trods en gæld på omkring 70 mio. kr.
Fidusen går ud på, at kreditforeningen accepterer et proforma-arrangement, hvor konerne fremover står som ejere af landbrugene. Gælden følger de to mænd, men da de formelt ikke længere ejer en krone, bliver milliontabet tørret af på banken.
Imidlertid ender regningen hos skatteyderne.
Banken i denne sammenhæng hedder NOVA Bank Fyn A/S. Den er oprettet af regeringen som nødhjælp for bankverdenen. NOVA Bank har overtaget alle de insolvente kunder fra den krakkede Fionia Bank, som Nordea ikke ville have, da de købte resterne af Fionia Bank i efteråret 2009. Derfor er det skatteyderne, der har overtaget gælden fra de to agrospekulanter.
De to landmænd, der er brødre, har overbelånt hinandens ejendomme for at kunne deltage i ræset om at købe mere jord. På få år lykkedes det dem at købe fire gårde, men samtidig stiftede de en gæld på omkring 70 mio. kr. De erkender begge, at der har været tale om spekulation, hvor de helt bevidst løb en stor risiko. Nu tørres tabet så af på skatteyderne til deres store tilfredshed.
”Jeg er pisselykkelig, men samtidig kan jeg slet ikke fatte, at det er lykkedes”, udtalte den ene fallent til DR Fyn, da fidusen med konerne som ejere var i hus, så han kunne fortsætte som landmand.
Denne sag rejser flere spørgsmål.
For det første kan man spørge, om hele arrangementet med konernes formelle overtagelse af ejendommene er lovligt. Ingen lægger jo skjul på, heller ikke hos kreditforeningen DLR, at fidusen går ud på at tørre gælden af på statens bank. Hvad siger Rigsrevisionen til denne form for gavebod?
Dernæst er der vel stadig en landbrugslov, der skal overholdes, hvad angår de to konernes formelle kvalifikationer som gårdejere.
Så er der det mere langsigtede spørgsmål, om det er en klog løsning på landbrugets store indtjeningsproblemer, at skatteydernes penge bruges til at hjælpe udygtige landmænd og agrospekulanter til at fortsætte i erhvervet? Den slags folk, som i andre erhverv kaldes for konkursryttere, er der typisk ingen fremtid i. De vil blive ved og ved med at misbruge samfundets dumnaive velvillighed.
Og så bør der vel snart trækkes en grænse for, hvor mange milliarder skatteyderne skal hælde ind i et dybt forgældet erhverv, der åbenbart tiltrækker flere fidusmagere og spekulanter end dygtige landmænd, der stræber efter at svare enhver sit.
Fidusen går ud på, at kreditforeningen accepterer et proforma-arrangement, hvor konerne fremover står som ejere af landbrugene. Gælden følger de to mænd, men da de formelt ikke længere ejer en krone, bliver milliontabet tørret af på banken.
Imidlertid ender regningen hos skatteyderne.
Banken i denne sammenhæng hedder NOVA Bank Fyn A/S. Den er oprettet af regeringen som nødhjælp for bankverdenen. NOVA Bank har overtaget alle de insolvente kunder fra den krakkede Fionia Bank, som Nordea ikke ville have, da de købte resterne af Fionia Bank i efteråret 2009. Derfor er det skatteyderne, der har overtaget gælden fra de to agrospekulanter.
De to landmænd, der er brødre, har overbelånt hinandens ejendomme for at kunne deltage i ræset om at købe mere jord. På få år lykkedes det dem at købe fire gårde, men samtidig stiftede de en gæld på omkring 70 mio. kr. De erkender begge, at der har været tale om spekulation, hvor de helt bevidst løb en stor risiko. Nu tørres tabet så af på skatteyderne til deres store tilfredshed.
”Jeg er pisselykkelig, men samtidig kan jeg slet ikke fatte, at det er lykkedes”, udtalte den ene fallent til DR Fyn, da fidusen med konerne som ejere var i hus, så han kunne fortsætte som landmand.
Denne sag rejser flere spørgsmål.
For det første kan man spørge, om hele arrangementet med konernes formelle overtagelse af ejendommene er lovligt. Ingen lægger jo skjul på, heller ikke hos kreditforeningen DLR, at fidusen går ud på at tørre gælden af på statens bank. Hvad siger Rigsrevisionen til denne form for gavebod?
Dernæst er der vel stadig en landbrugslov, der skal overholdes, hvad angår de to konernes formelle kvalifikationer som gårdejere.
Så er der det mere langsigtede spørgsmål, om det er en klog løsning på landbrugets store indtjeningsproblemer, at skatteydernes penge bruges til at hjælpe udygtige landmænd og agrospekulanter til at fortsætte i erhvervet? Den slags folk, som i andre erhverv kaldes for konkursryttere, er der typisk ingen fremtid i. De vil blive ved og ved med at misbruge samfundets dumnaive velvillighed.
Og så bør der vel snart trækkes en grænse for, hvor mange milliarder skatteyderne skal hælde ind i et dybt forgældet erhverv, der åbenbart tiltrækker flere fidusmagere og spekulanter end dygtige landmænd, der stræber efter at svare enhver sit.
