Gammel historie (2008), men dog tankevækkende.
citat:
De 2.000 spøgelser på humaniora inddeles i to grupper. Omkring 600 er studerende, som begyndte at studere i perioden 1973-1995.
Resten begyndte i 1998-2006. Det er typisk dem, der har skabt sig en karriere gennem deres studiejob eller praktikplads, skriver Politiken.
Uvist om hvorledes 'jagten' pa humaniora-evighedsstuderende har haft nogen effekt synes det symptomatisk for humaniora ikke blot at det uddanner folk til arbejdsløshed (udover at de havner i det feedback loop at selv kunne ansættes på de samme fakulteter) og dermed, i kontekst af disse uddannelser at bidrage med samfundsværdi gående mod nul (jeg antager dog ikke at 'blød viden', historie (m.v.) og formidling er værdiløst.)
De der bidrager med 'hårde værdier' gør det således uden om uddannelsen, som så efterlades som et ådsel i vejsiden.
