Værdighedsmilliard skulle gå til ældrepleje - men er brugt til cykler og iPads

Den såkaldte værdighedsmilliard, der skulle gå til bedre ældrepleje i landets kommuner, er i flere kommuner i stedet gået til at købe blandt andet ...

NIM Ikke angivet,

19/09/2016

Den såkaldte værdighedsmilliard, der skulle gå til bedre ældrepleje i landets kommuner, er i flere kommuner i stedet gået til at købe blandt andet cykler og iPads.

Værdighedsmilliarden blev aftalt mellem de blå partier på Christiansborg i sidste års finanslov efter et ønske fra blandt andet Dansk Folkeparti. Formand Kristian Thulesen Dahl kaldte den da også "en stor sejr" i sin tale lørdag på partiets landsmøde.  

Men partiet vil ikke tage skylden for, at pengene ikke er kommet hurtigere ud at arbejde ? det er kommunernes skyld.

- Kommunerne har ikke haft meget dømmekraft, hvis de var i tvivl om, om de ville kunne få godkendt brug af værdighedsmilliarden til ekstra personale, siger finansordfører René Christensen til Jyllands-Posten.

At puljemidlerne er kommet så sent ud i kommunerne skyldes krav om, at byrådene blandt andet skal udarbejde en værdighedspolitik og få godkendelse hos ministeriet.