Danmark sakker agterud. Med en lavere økonomisk vækst end i de lande, vi normalt sammenligner os med, er Danmark blevet relativt fattigere.
I 1950 og 1960 var Danmark blandt de 5 rigeste lande i verden (siges det, jeg har ikke fundet tallene), i 2011 var vi ifølge IMF’s opgørelse røget ned på en 20. plads. USA på en 8. plads var 30 pct. rigere i 2011. Det er meget. Singapore var 61 pct. rigere, og Hong Kong 34 pct. rigere. Taiwan har også overhalet Danmark, og inden for 10 år vil Korea formentlig gøre det samme.
Og nedturen synes at fortsætte. Siden 1980, siden 1985, siden 1990, siden 1995 og siden 2000 har Danmark haft en lavere økonomisk vækst målt ved BNP per capita, PPP, end Sverige, Norge, Finland, Tyskland, England, USA, Irland, OECD-landene under ét, EU-27-landene og selv lavere end euro-17-landene under ét. Se figuren her.
Danmark sakker agterud, men det behøvede ikke være sådan.
Økonomiske mirakler
De asiatiske tigerøkonomier har vist, at ændringer i institutioner og politikker gør en verden til forskel. Kina og Indien ligeså. I 1960 lignede Filippinerne og Korea hinanden på mange måder, samme størrelse, samme indkomstniveau, samme andel beskæftiget i landbruget og samme eksport, samme uddannelsesniveau. I 2010 var Korea nr. 25 på listen og havde passeret EU-gennemsnittet, mens Filippinerne som nr. 126 stadig er et meget fattigt land. Med en gennemsnitlig årlig vækst i real BNP på 7,3 pct. siden 1984 er også Chile et eksempel på et ”økonomisk mirakel”. Det var resultatet af en bevidst satsning på markedsøkonomi, privatiseringer og liberaliseringer.
Vi behøver ikke en gang tage så langt væk for at finde eksempler på økonomiske mirakler. Siden 1985 er Irlands økonomi vokset 81 pct. hurtigere end Danmarks målt ved BNP per capita, PPP. Se figuren her. Det er en enorm forskel. Irland overhalede Danmark i 1999, og i 2007 lige før finanskrisen var Irland knap 19 pct. rigere end Danmark. Hårdt ramt af finanskrisen var forskellen reduceret til knap 12 pct. i 2010.
Nedturen vil fortsætte
Danmarks relative nedtur vil med stor sikkerhed fortsætte, når der ikke er nogen politisk vilje til at gennemføre de nødvendige reformer for at få gang i væksten igen.
Det kan godt være, at aviserne er fyldt med rosende omtale af dansk økonomi sammenlignet med euroområdets, og negative nominelle renter på statsgælden har vakt international opmærksomhed. Men med hensyn til økonomisk vækst klarer vi os rigtig dårligt. Og har gjort det i lang tid. I det seneste halvandet år har dansk økonomi også ligget fuldstændigt fladt. Ingen vækst og uændret ledighed.
Alle de reformer den nuværende og forrige regering har gennemført – og her tænker jeg på reformerne af tilbagetrækningsalderen, halveringen af dagpengeperioden, førtidspensions- og fleksjobsreformen har primært haft til formål at sikre den finanspolitiske holdbarhed.
Ikke at få gang i væksten.
