Amerikanere på gaden mod Obamas overforbrug

Barack Obama er havnet i et gevaldigt stormvejr efter han fremlagde sine planer for fremtidens sundhedsvæsen i USA

Slettet Bruger,

13/09/2009

Barack Obama er havnet i et gevaldigt stormvejr efter han fremlagde sine planer for fremtidens sundhedsvæsen i USA. For dyrt og for socialistisk, mener kritikerne, som i går gik på gaden for at demonstrere mod sundhedsformen og Obamas generelle generøsitet med skattemidlerne. Det skriver Washington Post.

Bevæbnet med skilte med udsagn som "Jeg fik nok af socialismen i Sovjetunionen" og "Jeg er ikke din hæveautomat" marcherede demonstranterne mod Capitol Hill, hvor der blev holdt taler og råbt kritiske paroler rettet mod Obama-administrationen.

Den republikanske politiker Mike Pence var blandt deltagerne i demonstrationen. Han mener, at budskabet er meget klart.

"Det overordnede budskab efter år med låntagning, udgifter og redningspakker er, at nok er nok," sagde Pence ifølge Washington Post.

Arrangørerne beretter, at mindst 30.000 mennesker fra hele USA mødte op ved Capitol Hill, men The Daily Mail og C-Span fortæller, at op mod 2 millioner utilfredse amerikanere deltog i selve marchen.

Marchen var kulminationen på en række af mindre demonstrationer overalt i USA henover sommeren.

[email protected]

Kilde: