Dan Jørgensen: Jeg diskuterer ikke på Facebook med folk, der vil promovere sig selv

Af Ole Birk OlesenSocialdemokraternes spidskandidat til EU-Parlamentsvalget, Dan Jørgensen, der inviterer alle til at blive hans "ven" på Facebook,...

Slettet Bruger,

09/05/2009

Af Ole Birk Olesen

Socialdemokraternes spidskandidat til EU-Parlamentsvalget, Dan Jørgensen, der inviterer alle til at blive hans "ven" på Facebook, stoppede for nylig en diskussion på sin Facebook-profil om hans helikopterture 1. maj ved at slette VU-formand Thomas Banke som ven. Thomas Banke havde påpeget det, erfter hans mening, uholdbare i, at Dan Jørgensen på samme tid vil tvinge borgerne til "grøn transport", mens han selv altså tager helikopteren.

"Det er en underlig måde at reagere på. Vil Dan Jørgensen slet ikke diskutere politik?" lød det bagefter fra Thomas Banke.

Men Dan Jørgensen vil gerne diskutere politik, svarer Dan Jørgensen han nu. Dog kun med folk, som ikke er ude på at gøre opmærksom på sig selv, og det var Thomas Banke ifølge EU-spidskandidaten.

"Min facebook-profil bruger jeg primært til at diskutere med folk, der ønsker en god debat med mig om min politik. Ikke til at diskutere med folk som vil promovere sig selv. Det kan de gøre på deres egen profil. Banke viste klart, at han kun har til formål at promovere sig selv og/eller stille mig i et dårligt lys," skriver Dan Jørgensen til 180Grader med henvisning til, at Thomas Banke ud over at kommentere på en såkaldt "statusopdatering" fra Dan Jørgensen også havde forfattet en note om dennes helikoptertur og registreret den som omhandlende Dan Jørgensen, hvorved den blev vist på dennes profil:

"Jeg vil meget gerne diskutere på min Facebook-profil. Det kan enhver, der besøger profilen, se. Men vil selvsagt ikke lægge 'væg' til en VU-kampagne. Hr. Banke postede sin egen blog på min væg. Det er ikke god Facebook-skik," mener Dan Jørgensen.

[email protected]

Kilde: