Danish Crown vil forlade landet, hvis ikke politikerne letter omkostningerne herhjemme

Danish Crown truer nu direkte politikere og det omgivende danske samfund med, at al produktion må flyttes til udlandet

Slettet Bruger,

06/05/2009

Danish Crown truer nu direkte politikere og det omgivende danske samfund med, at al produktion må flyttes til udlandet. Det sker, hvis ikke slagterigiganten og dens ejere - landmændene - lettes for nogle af de omkostninger, der følger af ringere rammevilkår end de udenlandske konkurrenter, skriver dagbladet Børsen.

Det sker samtidig med, at politikerne diskuterer Grøn Vækst, som vil gøre det endnu dyrere at producere i Danmark.

Kødgiganten går i sin krise-plan - helt usædvanligt - ud fra, at det offentlige kommer med omkostningslettelser på 300 mio. kr.

"Hvis ikke vi kan producere svinekød i Danmark under rimelige forhold, er vi simpelthen nødt til at flytte produktionen til andre lande. Til skade for svinebranchen, medarbejderne, de danske forbrugere og samfundsøkonomien. Vi skal nok gøre vores til, at det ikke sker, men vi klarer det ikke uden politisk velvilje," siger koncernchef Kjeld Johannesen, Danish Crown, som i dag er en af verdens største kødkoncerner.

Udtalelserne kom i forbindelse med, at han og den øvrige ledelse i går præsenterede en meget omfattende kriseplan for selskabet. Danish Crown er under hårdt pres, fordi selskabet ikke er i stand til at betale sine ejere og leverandører lige så meget for råvaren, svin, som bønderne kan score syd for grænsen. Derfor falder svine-produktionen dramatisk i Danmark.

[email protected]

Kilde: