Dommere: Vi dømmer kvinder mildere end mænd

Nogle danske dommere idømmer mænd hårdere straffe end kvinder for fuldstændig ligestillede forbrydelser

Slettet Bruger,

10/09/2008

Nogle danske dommere idømmer mænd hårdere straffe end kvinder for fuldstændig ligestillede forbrydelser. Det indrømmer de i en rundspørge om lighed for loven, som Ritzaus Bureau har foretaget blandt landets byretsdommere.

Ritzau har bedt flere end 200 dommere ved samtlige byretter svare på en række spørgsmål, men kun godt 30 har dog ønsket at medvirke. Ud af disse dommere svarer seks imidlertid ja til, at de i nogle sagstyper har en tendens til at dømme kvindelige lovovertrædere mildere end mænd for den samme forseelse.

"Jeg må erkende, at jeg for så vidt angår straffelovsovertrædelser, hvor der er en 'valgmulighed', for eksempel mellem betinget og ubetinget fængsel, har haft en tendens til behandle kvindelige førstegangslovovertrædere mere mildt end mandlige ditto - også når deres personlige forhold var tilsvarende," lyder det eksempelvis fra en af byretsdommerne ifølge Ritzau.

[email protected]

Kilde: