Flere enlige kvinder bliver mødre

Et stigende antal danske børn bliver født uden en far i deres liv, fordi deres mor har fravalgt, at de skulle have en, skriver Kristeligt Dagblad

Slettet Bruger,

29/04/2009

Et stigende antal danske børn bliver født uden en far i deres liv, fordi deres mor har fravalgt, at de skulle have en, skriver Kristeligt Dagblad. Børnene bliver i stedet undfanget på en fertilitetsklinik.

På landets største fertilitetsklinik for lesbiske og enlige kvinder, Storkklinik, var 60 procent af kunderne i 1999 lesbiske, mens 40 procent var enlige, men i dag - 10 år senere - er det omvendt, for nu er de 60 procent kvinder, som ikke har fundet en mand, de vil dele livet med.

"Dem, vi ser, er ofte sidst i 30'erne og har ikke længere tid til at vente på den rigtige, men de ønsker sig brændende en familie. Derfor tager de tingene i omvendt rækkefølge, og de gør det stadig oftere, efter at lovgivningen i 2007 satte enlige kvinders ret til at få fertilitetsbehandling på linje med alle andre kvinder. Tabuet er brudt," siger klinikkens leder, Nina Stork, til Kristeligt Dagblad.

I foreningen Selvvalgt Enlig Mor, er medlemstallet ligeledes steget - fra omkring 20 før 2007 til nu 145.

"Der er en overvældende interesse for denne familieform, som er kommet lidt bag på os, for det er en speciel måde at stifte familie på," siger en af stifterne, Linda Rubin, der selv har en datter med en sæddonor som far.

[email protected]

Kilde: