Fogh betaler 496.000 lønkroner tilbage

I en relativt uhørt handling annoncerer tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen nu, at han frivilligt giver afkald på løn, han ellers ifølge ...

Slettet Bruger,

15/08/2009

I en relativt uhørt handling annoncerer tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen nu, at han frivilligt giver afkald på løn, han ellers ifølge reglerne er berettiget til. Siden han gik af midt i april har han hver måned modtaget 124.000 kroner i "eftervederlag", men nu har Fogh Rasmussen skrevet til Personalestyrelsen, der udbetaler ministerlønninger og bedt dem om at standse udbetalingerne. Det skriver B.T.

Også de fire måneders løn, der er røget ind på Foghs konto, vil ryge tilbage i statskassen.

"Regnskabet gøres op næste forår. I realiteten betyder det, at han formentlig ikke modtager vederlag fra 1. maj og frem til sin tiltrædelse. Vederlaget er udbetalt, men bliver betalt tilbage igen. Summa summarum: I virkeligheden bliver det Nato og ikke statskassen, der finansierer perioden fra aftrædelsen som statsminister og tiltrædelsen 1. august i Nato," skriver Foghs pressechef Michael Ulvemann til B.T.

Hos Socialdemokraterne, hvis tidligere folketingsmedlem Ritt Bjerregaard selv fik ørerne i Fogh-maskinen, da hun valgte at beholde sin ministerpension samtidig med, hun fik udbetalt kommissær-hyre, er der begejstring for Foghs beslutning.

"Det tjener i den grad Fogh til ære, at han tilbagebetaler den ekstra løn. En del andre regeringsmedlemmer kunne lære af hans indstilling til at modtage ydelser. Nu har vi været særdeles kritiske overfor Bendt Bendtsen, og man må sige, at de to er som nat og dag," siger folketingsmedlem Benne Engelbrecht til B.T.

[email protected]

Kilde: