Geert Wilders kommer til København - igen

Den hollandske politiker og islamkritiker Geert Wilders kommer til København for at tale igen, uanset hvad regeringen beslutter sig for i forhold t...

Slettet Bruger,

08/05/2009

Den hollandske politiker og islamkritiker Geert Wilders kommer til København for at tale igen, uanset hvad regeringen beslutter sig for i forhold til den antiradikaliseringskonference, hvor Dansk Folkeparti og de Konservative gerne ser ham som taler, men hvor Liberal Alliance og tilsyneladende også regeringen hellere vil lytte til andre.

Det er ligesom ved hans sidste besøg for knapt et år siden Trykkefrihedsselskabet, som har inviteret Geert Wilders til at tale i Landstingssalen på Christiansborg. Selskabet vil afholde en konference den 14. juni under overskriften "Ytringsfrihed og islam".

"Vi synes efterhånden ikke, at Danmark kan være de seneste måneders mummespil bekendt, hverken over for udlandet eller over for den danske befolkning," udtaler Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard: "Siden regeringen åbenbart ikke kan finde sine ben i denne sag, men bliver ved med at udsætte beslutningen om denne vigtige begivenhed, tager vi nu affære."

[email protected]

Kilde: