Hvad er Danmark kendt for?

Slettet Bruger,

22/06/2007

Af Morten Holm

Morten Holm er kommunikationsrådgiver, www.holm.dk

Regeringen vil nu markedsføre sig ud af Danmarks imageproblemer. Måske man i stedet skulle se på den politik, der skaber et dårligt image?

Først regeringens markedsføringsplan. Regeringen har sat 412 mio. kr. af til en markedsføringsplan for de næste fire år. OECD har nemlig slået fast, at vi kun er det 14. mest kendte land hvad angår vores styrker og kompetencer. Formålet med hele handlingsplanen og de 412 mio. kr. er, at vi skal i top 10.

Selv om det er mange penge, er det småpenge i en international sammenhæng. Der er virksomheder, som bruger beløb i den størrelsesorden til markedsføring hver måned. Af samme grund har regeringen proklameret, at indsatsen skal målrettes. Ti mio. alene til at gøre Danmark mere synlig på nettet, 20 mio. til en styrkelse af pressearbejdet. Vi skal markedsføres som en kreativ nation for 43 mio. kr., som turistmål for 60 mio. etc. etc. Regeringen har faktisk så mange områder i kikkerten, at interesseorganisationerne har stået i kø for at rose planen. Men er det målretning?

Nej. Man har fra start tabt det fokus og den målretning, som moderne markedsføring kræver. Som en kommunikationsdirektør i en større multinational virksomhed sagde til mig forleden, da vi talte om denne kampagne: "Det svarer til at gå ind på et tilfældigt værtshus i Melbourne og råbe 'jeg giver en omgang'. De fleste kan huske giveren, mens de drikker, men dagen efter er giveren glemt."

Sådan er præmisserne jo for politik og forlig - alle skal have noget. Men når det gælder markedsføring, kræves der langt mere intensitet og et strammere fokus.

Derfor skulle man hellere vente med at bruge penge på markedsføring, før præmisserne er til stede. Og så i øvrigt fokusere meget mere, end man gør.

Man skulle snarere have gravet et spadestik dybere og set på, hvad vores omdømme egentlig er, og hvad der har skabt det. Her tror jeg, vores udlændingepolitik spiller en væsentlig rolle. Jeg tror, at opfattelsen af Danmark i mange lande er, at vi under VK- regeringen har praktiseret en hård udlændingepolitik og unænsom behandling af flygtninge.

Det internationale tidsskrift Fortune bragte her i juni en kort artikel fra Padborg, Danmark. Padborg? Jo, under overskriften "The Other Iraqi Crisis" mindede dette tidsskrift os om, hvad vi også er kendte for i udlandet. Hvor Sverige modtog 8.950 irakiske asylansøgere sidste år, så er andre lande betydelig mere afvisende. Som de skrev: "Efter at have overlevet grusomme rejser på tværs af kontinentet, at have betalt store summer til smuglere, er der mange irakiske flygtninge - ligesom dem på bagsædet af en bil standset af grænsevagter i Danmark (der var Padborg) - der ender i flygtningelejre i kummerlige vilkår, afventende uendelige behandlingstider for asyl."

Og så har vi heldigvis ikke journalisten fra Fortune på besøg i de lejre, hvor vi huser politiske flygtninge.

Faktisk siger handling langt mere end ord. Og vi kommunikationsfolk er ofte dem, som anbefaler vores kunder en bestemt adfærd eller beslutning, fordi det kan gøre det langt lettere at kommunikere og trænge igennem.

En anstændig flygtningepolitik vil fjerne mange filtre, som vores omverden sætter op over for os, når vi gerne vil fortælle om vores styrker og kompetencer. Det er ikke kun taktisk smart set med markedsføringsøjne. Det ville også klæde os alle sammen at behandle flygtninge ordentligt. Så lad os starte med at føre en politik, der kan skabe en mere positiv opfattelse af Danmark i det internationale samfund. Så kan det endda være, man helt kan spare de mange millioner på markedsføringsplanen.

Kilde: