Hvad vil du have: Fred eller frihed?

Af Ulla LauridsenJeg har mandag - d

Slettet Bruger,

05/05/2009

Af Ulla Lauridsen

Jeg har mandag - d. 4. maj - meldt mig ud af Liberal Alliance. Det har vist sig, at Anders Samuelsen, i modsætning til Naser Khader, hellere vil bevare en ustadig fred end kæmpe for en ytringsfrihed, som ingen indtil for tyve år siden troede, nogensinde ville være til debat igen.

Det korte af det lange er, at man sagtens kan få fred med voldsparate modstandere, der ønsker at implementere en totalitær ideologi. Selvfølgelig kan man det. Man skal bare gøre som de forlanger. Og der vil altid være flere krav og flere trusler, indtil ideologien er fuldt implementeret.

Man kan også beslutte at insistere på sin frihed og sine øvrige værdier, når man stilles overfor en totalitær fjendes krav. Dermed går freden så fløjten, i det mindste for en tid.

Det her er ikke svært at forstå. Ayaan Hirsi Ali forstår det. Naser Khader forstår det. Salman Rushdie forstår det. Irshad Manji forstår det. Der er faktisk rigtig mange, der forstår, at hvis man sælger ud af frihedsrettigheder og vestlige normer salamiskive for salamiskive, så står man en dag tomhændet tilbage. Man kan altså lige så godt sige fra først som sidst.

Den totalitære ideologi, vi pt. er oppe imod, hedder islam, eller politisk islam, eller islamisme, om man vil. Den fundamentalistiske islam anser politisk frihed, økonomisk frihed, seksuel frihed og religiøs frihed for at være forkert - dvs. forbudt af gud. Islamister går ikke ind for demokrati og slet ikke for ligestilling mellem kønnene. De går heller ikke ind for ligestilling mellem muslimer og ikke-muslimer. Islamismen er en herrefolksideologi.

Langt fra alle muslimer abonnerer på den totalitære, politiske del af tankegodset, og blandt dem, der gør, er kun et mindretal parate til at bruge trusler og vold, ildspåsættelse og terror som pressionsmidler. Vi bør måske kalde den mest problematiske gruppe for 'Bøller mod Frihed' eller BMF, for den omfatter også en gruppe medborgere, der ikke er muslimer, men har deres egne grunde til at deltage i kampen mod frihedsrettighederne - folk fra Antifa, f.eks.

I virkeligheden kan en lille gruppe voldsparate fanatikere jo ingenting udrette. De kan forstyrre den offentlige orden og i værste fald slå nogle få, tilfældige medborgere ihjel, men de har i længden kun den magt, vi andre giver dem, fordi vi er bange eller ikke forstår faren. Den sporadiske vold, truslerne og hærværket, råberiet og hadet skræmmer os, og den giver BMF en langt større magt, end deres antal berettiger dem til.

Der er alt for mange danskere, der tænker, at vi skal give en slet defineret 'muslimsk minoritet' nogle indrømmelser, at vi kan indgå nogle få kompromiser (en smuk og fordragelig dansk tradition, ikke sandt?), og på den måde bevare freden med BMF, som altid hævder at tale på vegne af alle muslimer. Anders Samuelsen er iblandt dem, der støtter denne 'lad os dog give dem en lillefinger og tale om noget andet'-strategi, og det er han naturligvis i sin gode ret til at være. Og jeg er heldigvis i min gode ret til ikke at støtte hans parti.

Hans kompromisvillighed giver sig netop nu udslag i, at han fordømmer en anden politiker, Gerd Wilders, som trues på livet af BMF. Anders Samuelsen har på elskværdig og demokratisk vis kaldt sin kollega for en freak og nedlagt veto imod, at han på en dansk ytringsfrihedskonference taler om sine oplevelser med at benytte ytringsfriheden til at udtale lovlige politiske synspunkter*. Anders Samuelsen ser faktisk helst, at vi lægger hele debatten død. Vi kan f.eks. tale om, hvor godt det går med integrationen på en bestemt skole i Sverige. Hvorfor ikke også tale om koranens betydning for laksefiskeriet i Østersøen?

Det viste sig i sidste uge, at 80 % af her i landet boende muslimer mener, at det burde have været ulovligt at trykke de velkendte tegninger af profeten Muhammed. Der er al mulig grund til at tale om ytringsfriheden. Jo mere problematisk det er, jo mere nødvendigt er det naturligvis.

Vil vi have fred, eller vil vi have frihed?

* Det er naturligvis et gigantisk problem i sig selv, at det kan give mening at skrive 'lovligt politisk synspunkt'. Ethvert politisk synspunkt burde frit kunne udtales.

Ulla Lauridsen er mag. art., tekstforfatter og oversætter

Kilde: