"Kamphængebugsvin" angreb føl i Nordjylland

To farlige "kamphængebugsvin" angreb i går både dyr og mennesker i Dybvad nær Sæby i Nordjylland, fortæller TV2/Nord

Slettet Bruger,

06/05/2009

To farlige "kamphængebugsvin" angreb i går både dyr og mennesker i Dybvad nær Sæby i Nordjylland, fortæller TV2/Nord.

Aage Peder Thomsen blev alarmeret af uro fra sin hestefold.

"Jeg er straks klar over, at noget er galt, og jeg skynder mig ud til hestene," siger Aage Peder Thomsen til TV2/Nord.

Kort tid efter så Aage Peder Thomsen to hængebugsvin. Det ene gik til angreb på de to følhopper Tora og Selma.

"Svinet sprang også på min mand. Og bider ham i benet," siger Aage Peder Thomsens kone, Birthe Thomsen.

"Ja, den bider mig da, men jeg er ikke bange for sådan en pjalt," bryder Aage Peder Thomsen ind.

Politiet blev alarmeret, og betjente og en skytte fra Falck nedlagde herefter de to hængebugsvin.

"Så har vi da maden til julefrokosten," sagde den ene af betjentene, mens dyrene blev slæbt væk.

Det er uvist, hvorfra hængebugsvinene er undsluppet.

[email protected]

Kilde: