Khader efter burka-retræte: "Vi er forud for vores tid"

Af Ole Birk Olesen"Vi er forud for vores tid

Slettet Bruger,

17/09/2009

Af Ole Birk Olesen

"Vi er forud for vores tid."

Sådan lyder en kortfattet kommentar fra de Konservatives intregrationsordfører, Naser Khader, efter at Justitsministeriet har erklæret, at de Konservatives forslag om at forbyde burkaer ikke er uproblematisk i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Khader kommer med udsagnet på Facebook, uden yderligere uddybning.

De Konservatives har nu droppet forslaget, men det har alligevel ikke været forgæves, bedyrer politisk ordfører Henriette Kjær.

"Det er en vigtig debat, vi har sat på dagsordenen, og debatten vil føre til ændringer herhjemme. Det Konservative Folkeparti ser derfor frem til resultatet af arbejdet i regeringens arbejdsgruppe om burka. Det Konservative Folkeparti har startet en principiel debat om, hvilke menneske- og kvindesyn der hører hjemme i Danmark, og holdningen hos Det Konservative Folkeparti er klar: Vi er fast besluttede på at bekæmpe det menneske- og kvindesyn som burka og lignende beklædning symboliserer," siger Henriette Kjær og understreger:

"Vi kan som konservative ikke acceptere, at kvinder her i landet skal påtvinges eller overtales til at lade sig tildække - alene med det formål at afskære kvinden fra at være en aktiv samfundsborger. Danmarks styrke er vores demokratiske fællesskab og alles deltagelse i det - og burkaen forhindrer kvinderne i at blive en del af vores fællesskab. Det er med andre ord for kvindernes skyld, at vi har rejst debatten."

[email protected]

Kilde: