Klaus Kjellerup vil også af med rygeloven

Det er ikke kun Kim Larsen og hans venner i "det dårlige selskab", som vil af med den et år gamle antirygelov

Slettet Bruger,

26/08/2008

Det er ikke kun Kim Larsen og hans venner i "det dårlige selskab", som vil af med den et år gamle antirygelov. Også Klaus Kjellerup, sangskriveren bag Danser med Drenge og tidligere Tøsedrengene, bakker Larsen op i et indlæg på sit bands hjemmeside, dmd.dk.

"Jeg synes, at politikerne og ledelsen af dette land er i gang med et fanatisk sundhedskorstog - en ryger-hetz, som er gået alt, alt for langt," skriver Kjellerup og fortsætter:

"Jeg støtter til enhver tid ikke-rygeres adgang til røgfrie rum, ingen tvivl om det: Ikke-rygere skal kunne være fri for røg. Men jeg synes, det er en skandale, at rygere (som mig selv) idag ikke har nogen offentlige steder at gå hen. Der er nu røgfrit overalt, undtagen på nogle få mindre værtshuse. Rygeforbudet gør rygerne til udskud - en slags undermennesker - og det piner mig især at se ældre mennesker, som må stå ude i kulden, når de skal ryge deres pibe eller cigaret. Sådan kan man ikke behandle folk."

Intet under, at det er Klaus Kjellerup, der har skrevet teksten til sangen "I en biograf nær dig" fra Danser med Drenges seneste album:

Så baby lad os ta ud,
der hvor vi ik' står for skud - bare os to
Slip for alle krav og få lidt uovervågede kys
Vi ta'r en stang nikotin,
imens vi skriger af grin - bare os to
Så lad os få en bøde for at slå os lidt for meget løs



[email protected]

Kilde: